En rigtig lortehistorie: Den bornholmske mårhund går under radaren
De 22 nye lorte, der skulle bringe forskerne tættere på at løse mysteriet om den bornholmske mårhund, har vist sig som en blindgyde i jagten på øens nye rovdyr. Det skriver Bornholms Tidende.
Arkivfoto
Forskerne fandt ikke dna fra mårhund i analyserne, selvom lortene ellers så lovende ud ifølge rovdyrforsker Sussie Pagh fra Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet.
Det udtaler hun til Bornholms Tidende.
Lortene viste sig nemlig at være fra 21 katte og en enkelt hund.
De skuffende resultater fra den seneste prøve får dog ikke forskerne fra Aalborg Universitet til at give op.
Tidligere på året fandt de dna fra mårhund i fire lorte fra Bornholm. Så medmindre dyret er dødt i mellemtiden, er der stadig mindst én mårhund på øen.
Forskerne ville gerne sende de fire lorte til en ny analyse, der skal måske kan afsløre, hvor mårhunden eller mårhundene stammer fra. Men det kan ikke betale sig, medmindre de får flere prøver.
– Det er meget, meget dyrt at lave dna-analyser for at finde ud af deres ophav. Det koster det samme for fire prøver som for 20, og det er dyrt. Så vi har brug for flere prøver, før vi kan sende dem ind, siger Sussie Pagh.
Sussie Pagh vil gerne fokusere jagten til Rø Plantage, Kløvedal nær Østerlars samt Paradisbakkerne i forsøget på at opspore mårhunden.
Et af de helt store spørgsmål er, hvordan mårhunden fandt vej til Bornholm.
– Vi er som forskere lige så meget ude i nogle gætterier som alle andre, indtiltil vi måske kan finde nogle flere mårhundeekskrementer. Så kan vi måske med dna henføre det til, om det er nogen, der måske stammer fra Jylland. Så kan man tænke, at det måske er nogen, der har taget dem med derover. Eller at det er nogen, som man må formode er fangeskabsdyr, der kommer andre steder fra. Men indtil vi finder mere dna, ved vi lige så lidt som alle andre, siger Sussie Pagh til Bornholms Tidende.
