Lille hund blev dræbt af ulv i Vestjylland

Da en tre måneder gammel hundehvalp onsdag blev dræbt af en ulv blot få meter fra en landejendom mellem Ramme og Bøvlingbjerg ved Lemvig, blev en generel problemstilling pludselig meget konkret.

Hvalpen blev taget omkring 20 meter fra stuehuset og slæbt næsten en kilometer væk, hvor den senere blev fundet. Angrebet er siden blevet bekræftet af Naturstyrelsen.

- Vi blev utroligt kede af det. Den var kun tre måneder gammel, og vi havde tænkt os at beholde den, siger ejer Bjarne Sivebæk Mikkelsen til TV/Midtvest.

Det var en ulv

Ifølge den vildtkonsulent, der har set den afdøde hund, er der ingen tvivl om, hvad der skete:

- Det er med sikkerhed en ulv, der har dræbt hunden. Det har vi konkluderet på baggrund af bidmønsteret, siger Jens Henrik Jacobsen til Folkebladet Lemvig.

For familien bag er det ikke kun tabet af en hund, men også oplevelsen af, at angrebet skete helt tæt på hjemmet. Netop den dimension – at ulven bevæger sig tættere på både mennesker og husdyr – fylder stadig mere i debatten i Vestjylland.

Flere angreb - større bekymring

Det kom til udtryk onsdag i Lemvig, hvor cirka 70 husdyrholdere mødtes i Holstebro med Task Force Vildt. Her var budskabet klart: Ulveproblematikken er vokset markant.

- Vi ser et stigende antal angreb på husdyr. Det er vigtigt med tilstrækkelig kompensation, men vi får også brug for en forvaltning, der følger med bestandens udvikling, sagde Sven Joensen, formand for Familielandbruget VEST-Jylland.

Ifølge ham er en af de centrale diskussioner fremover, hvordan ulvebestanden skal håndteres politisk. En af de beslutninger, der venter, er et egentligt bestandsmål for ulven, sagde han.

Udviklingen i antallet af ulve er en væsentlig del af baggrunden. Hvor der for otte år siden var registreret syv ulve i Danmark, kan bestanden ved udgangen af i år nærme sig 200 dyr, når hvalpe tælles med. Til sammenligning opererer Sverige med et bestandsmål på omkring 170 ulve – for et areal, der er væsentligt større end Jylland.

Flere dyrearter bliver ramt

Selv om det fortsat primært er får, der bliver angrebet, peger flere deltagere på mødet på, at problemfeltet er bredere. Der er i stigende grad registreret angreb på kalve, køer, heste og geder – og også hunde, som tilfældet ved Lemvig viser.

Samtidig oplever mange dyreejere, at ulvenes tilstedeværelse påvirker dyrevelfærden, også uden direkte angreb.

- Også kvæg, heste og hunde angribes, og dyrene stresses, når ulve færdes tæt på indhegningerne. Det er vigtigt for at sikre et opdateret datagrundlag til de politiske beslutninger, sagde politisk rådgiver i Fjordland, Erik Poulsen.

Han opfordrede derfor til, at alle hændelser bliver registreret – også dem, hvor der kun er mistanke om ulv.

Pres for regulering

Ud over bedre registrering og kompensation efterlyser landbruget også konkrete muligheder for at gribe ind over for problemulve. Ifølge Erik Poulsen er det ikke tilstrækkeligt med tilskud til hegn og erstatninger.

- Vi vil også have ret til at forsvare vores dyr, og selv om det er et langt, sejt træk, så er det vigtigt, at der nu også reelt er åbent for regulering af ulve, der angriber husdyr, sagde han på mødet.

Diskussionen kobler sig til den kommende evaluering af den såkaldte ulve-minitrepart, som forventes senere på året. Her vil både kompensationsordninger og rammerne for regulering være centrale emner.

- Meget er gået i stå, mens vi venter på en ny regering. Men når evalueringen kommer, vil vi arbejde for både mere retvisende kompensation og et fast bestandsmål. Ulven er kommet for at blive, men det ændrer ikke på, at vi, der lever og arbejder tæt på ulven, også skal kunne drive vores erhverv. Derfor er det enormt vigtigt, at husdyrholdere melder alle hændelser ind til Naturstyrelsens ulvekonsulent – også hvor man bare har en mistanke, lød det fra Sven Joensen.