- Mange hesteejere sætter sig grundigt ind i, hvordan man skal træne sin hest, så den er »glad for at gå til ridning«. Skal jeg ride med eller uden bid? Skal jeg i det hele taget ride på min hest?

Sådan lyder et par spørgsmål fra Martha Herold Voss, der helt sikkert også selv har »de rigtige svar«. Hun er nemlig hesteagronom, cand. agro og selvstændig rådgiver og underviser i hestefodring og management.

- Min hest går i løsdrift – eller har i hvert fald mange timer på fold. Den har altid adgang til hø eller wrap med et lavt sukkerindhold. Jeg vælger et krybbefoder, der er lavt på stivelse og sukker, så jeg kan forebygge mavesår. Og hvert forår og efterår holder jeg øje med temperatur og vækst, før jeg lukker på græs, forklarer hun.

Svære behov

Selvom langt de fleste hesteejere gør sig umage og sætter sig ind i hestens behov, er over 60 procent af danske heste overvægtige og mange udvikler forfangenhed, EMS og andre stofskifteproblemer.

Det er dyrt for hesteejeren – og det påfører hesten smerte og frustration, ikke mindst når vi begrænser dens adgang til græs og fællesskab.

For hestens behov handler, ifølge Martha Herold Voss, ikke kun om foderenheder, protein og mineraler.

- Det handler også om tyggetid, om at kunne fouragere – altså udvælge og spise forskellige planter – og om bevægelse. Ikke kun den hurtige galop, men især den langsomme bevægelse mellem græstuer, urter og vand, fortæller hun.

De behov er svære at imødekomme på mange danske folde. Små arealer bliver let dødbidt, og bare pletter giver plads til planter, som hestene ikke æder, ligesom jorden udpines.

Workshopdag

Aldrig har viden været så tilgængelig som i dag. Alligevel oplever mange, at det kan være svært at vurdere, om hesten faktisk er i passende foderstand. For rådgivere, behandlere og leverandører skaber det et dilemma

- Vi leverer det, der efterspørges – men ikke nødvendigvis det, hesten har brug for. Samtidig står producenterne med et produkt, der varierer med vejr, jord og høsttid – og som ikke altid er let at forklare eller sammenligne i praksis, påpeger Martha Herold Voss og tilføjer:

- Så hvordan får vi samtalen til at handle om det rigtige? Hvordan får vi en fælles forståelse af, hvad hesten faktisk har brug for? Og hvordan skaber vi et bedre samarbejde mellem dem, der producerer grovfoder – og dem, der fodrer hestene?

En del af svaret ligger i at mødes. Og her er Nenuc 2026 i efteråret oplagt. Det er en nordisk konference med fokus på fodring, management og hestens nærmiljø – og på, hvordan viden kan omsættes til bedre praksis og dermed bedre hestevelfærd.

Konferencen indledes med en workshopdag, hvor grovfoderproducenter og hesteejere mødes om det fælles udgangspunkt: At skabe det bedste foder til hestene.

- Samtidig ser vi på, hvordan kvalitet og variation i grovfoder kan forklares og give mening i dialogen mellem producent og hesteejer. Målet er at skabe en fælles forståelse, der kan styrke samarbejdet mellem dem, der producerer grovfoder – og dem, der fodrer hestene, slutter Martha Herold Voss.