Forlaget Landsvalen 10 år

Kender du Jonathan eller Ida Oline? Nogle kender dem i virkeligheden, mens andre kender dem fra børnebøger. Forlaget bag bøgerne om de to børn på landet, Landsvalen, fylder 10 år den 1. juli.

1. juli kan Forlaget Landsvalen fejre 10 års fødselsdag. Forlaget udgiver bøger om danske børn på landet, og alle bøgerne er illustreret af Line Margareta Iversen, som også har skrevet teksten i mange af bøgerne. 

Hun har en baggrund i landbruget med opvækst på en gård og landmandsuddannelse. Hun har ud over bøgerne lavet en del illustrationsopgaver til Videncentret/Seges såsom kampagnen »Galegården« om sikkerhed i landbruget for børn. 

Forlaget har udgivet titler som »Jonathans Traktor«, »Mettes Hund«, »Ida Olines Hest«, »Ninke og geden«, »Cornelius og gåsen« og »Sigurds Traktor« med flere. 

Forlaget Landsvalen kan træffes til Landsskuet i Herning i kaninstalden.

Læs også