Lille udgift giver stor værdi på Skovgård
- Vi kunne ikke drømme om at spare ensileringsmidlet til slætgræsset væk. Det er en lille udgift i forhold til, hvor store værdier, der er på spil, siger sydsjællandsk mælkeproducent.

Lars og Rasmus Stenbek (til højre) i stalden på Skovgård, der rummer bedriftens cirka 200 jersey-køer. Gennemsnitsydelsen er 10.700 kg EKM pr. årsko og er stigende.
KVÆG Den kendte sjællandske jersey-mand Lars Stenbek, Skovgård ved Lov syd for Næstved, bruger konsekvent ensileringsmiddel til al ensilagen til sine cirka 200 jersey-køer.
- Vi har brugt ensileringsmiddel til både slætgræsset og majshelsæden i en del år. I 2018 skiftede vi så – som et forsøg – over til ensileringsmidlet Topsil max til græsset, fortæller Lars Stenbek.
- Det blev vi så godt tilfredse med, at vi fortsatte med Topsil max sidste år og gør det igen i år, siger den sydsjællandske kvægbruger videre og fortsætter:
- Vi har en del tør jord og har ikke mulighed for at vande. Derfor bruger vi en græsblanding med 75 procent lucerne. Lucerne er nemlig stabil, når det bliver tørt. Det oplevede vi ikke mindst under den hårde tørke i 2018.
Højt proteinindhold
- Udover at være tørke-stabil giver den høje andel af lucerne også et højere proteinindhold i ensilagen. Lucerne indeholder mange stængler. Derfor får vi afgrøden snittet så fint som muligt, hvilket i praksis vil sige omkring 10 millimeter, supplerer sønnen Rasmus Stenbek, der er daglig ansvarlig for sin fars malkekøer. Han har en gård i nabolaget, hvor opdrættet opstaldes.
- Topsil max virker rigtig godt. Det fremskynder ensileringsprocessen. Desuden holder græsensilagen sig tydeligvis meget bedre, når vi begynder at tage af den – også selv om det er midt på sommeren, påpeger Rasmus Stenbek.
Det med holdbarheden er vigtig. Græsensilagen udgør kun cirka 20 procent af grovfoderrationen til køerne på Skovgård. Derfor gås der kun fire-fem centimeter frem dagligt i plansiloen, hvor stakken er ni meter bred og omkring 1,70 meter høj.
Store værdier på spil
- Vi kunne ikke drømme om at spare ensileringsmidlet til slætgræsset væk. Det er trods alt en lille udgift, når man tager i betragtning, hvor store værdier, der er på spil, lyder det fra Rasmus Stenbek.
- Men selvfølgelig kan brug af ensileringsmiddel aldrig erstatte god ensileringspraksis, tilføjer han og oplyser, at ensilering af slætgræs med 75 procent lucerne i øvrigt er et kapitel for sig på Skovgård.
- Lucerne er en forholdsvis sen afgrøde. 1. slæt bliver derfor aldrig taget før efter den 20. maj. Vi tager så fire slæt henover sæsonen – det sidste hen i oktober, fortæller Lars Stenbek.
- Hvis det er tørt, og udbyttet ikke er så stort, når vi tager 2. og 3. slæt, får vi nogle gange det hele samlet i ét skår efter skårlæggeren. Vælger vi at få det bredspredt med skårlæggeren, river vi det altid hurtigt sammen, fortæller den sydsjællandske mælkeproducent.
- Uanset hvilken fremgangsmåde, vi benytter os af, skal det hele foregå, inden de små lucerneblade bliver for tørre, falder til bunds og går til spilde. Det må ikke ske, for lucernebladene er meget proteinrige, forklarer han.
Alle slæt i samme stak
- Når vi tager 2., 3. og 4. slæt, tager vi plastfolien af, lægger det nye slæt ovenpå, kører det godt sammen og lægger den samme plastfolie på igen, fortæller Lars Stenbek.
- Når vi tager plastfolien af, er vi meget omhyggelige med at undgå, at den bliver forurenet med jord og snavs, inden den skal lægges på igen. Systemet fungerer fint, forklarer han videre og fortsætter:
- Ved at ensilere alle græsslættene sammen på denne måde får vi en mere ensartet fodring igennem sæsonen – i stedet for de foderskift, der ville blive tale om, hvis vi fodrede de forskellige slæt op efter hinanden.
- For at gøre det nemmere at køre afgrøden ordentligt sammen i siloen styrer vi efter et tørstofindhold på blot 30 procent i den færdige ensilage. Den indeholder typisk 19-20 procent råprotein, siger Lars Stenbek.
Stigende ydelse
Han fortæller videre, at lucernen tit kommer til at fylde mere og mere fra slæt til slæt, alt efter vækstsæsonen.
- Skal man ensilere græsslættene sammen, som vi gør, kræver det, at der er rigeligt med grovfoder til rådighed. Man kan jo først begynde at bruge af ensilagen, når det sidste slæt er bjærget og lagt på, og stakken herefter har ligget i mindst 10 uger, understreger Lars Stenbek.
Hans jersey-besætning ligger på 10.700 kg EKM i gennemsnit pr. årsko, og ydelsen er stigende.
Topsil max markedsføres af SH Ensilering. På den sydsjællandske bedrift bruger man også et andet af firmaets produkter, Topsil stabil, til majshelsæden.