- Landbruget har et problem med københavnerpressen

Gang på gang dukker der negative artikler op i pressen, som går danske landmænd stik imod. Seneste eksempel er leveret af Berlingske, som på forsiden den 9. februar skrev: »Landbruget har svigtet løfte om at skrue ned for udledning af kvælstof«.

- Vi må erkende, at vi har et problem med »københavnerpressen« og med den del, der henvender sig til de mennesker, der bor nord for København.

- Vi, der bor og lever ude på landet, og de der lever i disse storbyområder, vi lever simpelthen på to forskellige planeter. Det er en kæmpe udfordring for os, og det er samtidig enormt vanskeligt at trænge igennem for os. Og det er en problemstilling, vi skal have debatteret og løst bedre end i dag, siger formanden for Sektionen for Større Jordbrug, Frederik Lüttichau til Effektivt Landbrug.

Hidsig debat om kvælstof

Senest har Berlingskes kvælstofkritiske artikel skabt stor debat om landbrugets miljøpåvirkning. Af artiklen fremgår det blandt meget andet, at selvom landbruget har lovet at reducere udledningerne fra 2016-2018 med 2.907 tons, så har landbruget blot reduceret med 12 tons gennem de såkaldt kollektive virkemidler, herunder efterafgrøder, skovrejsning og minivådområder.

Det er imidlertid faktuelt forkert, hævder landbruget fra en kant.

Landbrug & Fødevarers formand Martin Merrild har skriftligt protesteret over for Berlingske, og er kommet med en række kritikpunkter, hvor avisen faktuelt tager fejl. Han har blandt andet påpeget, at landbruget ikke i praksis har kunnet etablere minivådområder i 2018 i stort omfang, fordi tilskudsordningen først åbnede i 2018, ligesom kommunerne først i sidste halvdel af året var klar med godkendelser.

De allerførste minivådområder er derfor først blevet taget i drift ved årsskiftet 2018/19. Landbruget har samtidig, uden at Berlingske nævner dette, frivilligt udlagt ekstra kvælstofopsamlende efterafgrøder på langt over 100.000 hektar jord.

Det var, pointerer Merrild, ifølge forskerne, hvad der skulle til, for at neutralisere kvælstofeffekten af landbrugspakken. Berlingske har således misforstået tingene, når avisen hævder, at de kollektive virkemidler skal kompensere for lempelser i landbrugspakken, nævner L&F-formanden.

Vil skrotte pakke

Netop landbrugspakken har rød blok på Christiansborg netop slået fast, at den vil skrotte i tilfælde af en rød valgsejr efter et kommende folketingsvalg. Fordi politikerne – blandt andet afstedkommet af Berlingskes kvælstofartikel – mener landbruget ikke har leveret den lovede kvælstofreduktion efter landbrugspakkens vedtagelse.

- Vi må erkende, at vi har enormt vanskeligt ved at trænge igennem med vores budskaber i disse sager. Jeg har selv prøvet at sende masser af læserbreve til netop Berlingske. De bliver ikke optaget.

- Men vi er også nødt til at spørge os selv i landbruget om, hvorvidt vi er dygtige nok. Vi kan brokke os, det har jeg også selv gjort i denne sag. Og jeg har været sur, for jeg forstår simpelthen ikke, at pressen ikke sætter en ære i at informere ordentligt. Men vi må også se indad og få set på, hvad vi kan gøre for at ændre billedet af landbruget i medier som blandt andet Berlingske og DR, siger Frederik Lüttichau, formand for Sektionen for Større Jordbrug.

Kender ikke aviser

Han understreger, at han ikke er efter de folk, der arbejder med pressehåndtering i Landbrug & Fødevarer.

- De gør det rigtigt godt. Men når vi har et kæmpe problem med københavnerpressen og det nordsjællandske segment, er vi nødt til at revurdere vores indsats. Vi skal blive dygtigere til at tackle den del af pressen.

- Samtidig må vi også erkende, at langt ind i landbruget aner man intet om, hvad der foregår i københavnerpressen, og hvad de skriver om os. Det oplevede jeg selv da jeg var på valgturné (Lüttichau opstillede i efteråret til viceformandsposten i L&F, red.).

- Her spurgte jeg på et møde med rigtigt mange landmandskolleger, hvor mange der læser Berlingske. Svaret var ingen. Heller ingen anede hvem Berlingskes chefredaktør Tom Jensen er, reflekterer Frederik Lüttichau.

Netop redaktør Tom Jensen var central, da Berlingske i forbindelse med Landbrugspakkens tilblivelse skrev artikler om, at daværende miljøminister Eva Kjer Hansen (V) have pyntet på landbrugspakkens miljø-regnskab, så pakken ville givet et grønt overskud fra første år.   

- Men rigtigt mange landmænd aner slet ikke hvem chefredaktøren er, eller hvad der står i hans avis. Og måske er det et problem. For vi lever i hver vores univers. Og vi forstår ikke hinanden, siger Frederik Lüttichau.

Noget skal gøres

Han understreger dog også, at landbruget ikke skal lægge under for smædekampagner.

- Vi kommer aldrig udenom negative landbrugshistorier. Men de her direkte fejlagtige historier, som den seneste i Berlingske, skal vi prøve at undgå. Det synes som om, nogen simpelthen bare vil os noget skidt.

- Det skal vi forsøge at dæmme op for på en klogere måde end i dag. Måske ved en målrettet indsats mod netop København og Nordsjælland. Jeg har ikke svaret. Men noget skal gøres.

- Det er fint nok, at vi har Åbent Landbrug og den slags. Jeg står også 100 procent bag vores kommunikationsstrategi, som jeg har et stort medansvar for. Og via vores imagekampagne har vi også opnået, at cirka 60 procent af befolkningen er positive over for landbruget. Men vi har altså en enorm udfordring med en stærkt landbrugskritisk københavnerpresse, som vi er nødt til at få set på, slutter Frederik Lüttichau.