LÆHEGN Der er sket et fald i efterspørgslen på hjælp til at plante nye læhegn.

Det sporer HedeDanmark blandt kunderne.

- Det har selvfølgelig noget med at gøre, at folk før har kunnet få tilskud til det. Men den tilskudsordning er hørt op fra i år, siger plantningskonsulent Sune Glitrup, der oplever, at det kommer bag på folk, at Landbrugsstyrelsen har droppet tilskudsordningen.

- Det, som vi skal til at plante her i foråret, er noget, som der er givet tilskud til sidste år. Så det kan være lidt svært for nye kunder at forstå, at de ikke lige kan få tilskud, når de ringer til os, siger han.

De seneste års tilskud har svinget mellem 30 procent tog 60 procent af omkostningerne. Nok til at gøre en forskel på, om nogle lodsejere overhovedet har haft råd til at plante nyt. 

Bør ikke afvente ny tilskudsrunde

- Der vil være nogle lodsejere, som holder igen og siger, at de lige venter, indtil der kommer et tilskud igen. Det gør det måske engang, men det ved vi jo ikke noget om, siger plantningskonsulenten.

Tilskuddet har været begrundet et politisk ønske om at fremme hensyn til biodiversitet i naturen natur og til landskabelige værdier. Læhegn kan blandt andet skabe nye levesteder og korridorer for småvildt og fugle, som kan være trædesten i landskabet for dyrene.

Sune Glitrup mener, at naturhensynet sagtens kan få folk til at plante læhegn, også uden tilskud.

- De fleste sætter jo også pris på at have noget natur på deres ejendom med noget vildt og agerhøns. Og det får de kun ved at have noget andet på markerne end bare lige hvede og raps i store, ensartede marker.

Kunder fortryder nølen

Mange landmænds præference for at kunne køre uhindret rundt på store marker med store maskiner behøver heller ikke at være en stopklods, mener plantningskonsulenten fra HedeDanmark.

- Jeg synes, at landmændene bør tilstræbe at få det gjort. Jeg ved da også, at mange hellere vil kunne køre med en stor, bred maskine. Men man kan da gøre noget med planlægning. Så man kan sagtens finde plads til at køre langs med eller uden om småbiotoper.

Sune Glitrup fortæller, at han får tilkendegivelser fra kunder, som han har hjulpet med at få læhegn, og som fryder sig over vildt, blomster og naturvariation.

- De siger alle sammen, at det har de aldrig fortrudt, men at de bare skulle have gjort det for flere år siden. Det noget, som folk sætter pris på mange år frem. Det er, hvad jeg hører.

Der kan ovenikøbet være fordele ved ikke at få tilskud, som der har været betingelser for at benytte sig af.

Frit plantevalg uden tilskud

- Når der bliver givet tilskud, så bliver der ført en vis kontrol med det, så man for eksempel er bundet af at skulle beholde læhegnene fem år frem, ligesom der er begrænsninger i plantevalget til hjemmehørende, danske arter. Uden at være bundet at tilskudsregler kan man plante for eksempel popler eller syren, hvis man har lyst.

- Vi ved ikke, om der kommer et tilskud igen til læhegn. Det kan godt være, at pengene bliver brugt til andre tilskud til skovrejsning eller udtagning af lavbundsjorder og klimatilpasning.

- Læhegn er jo nok en mindre del i hele det her klimaspil. Det kunne jo være, at myndighederne vi sige, at det må folk selv sørge for at håndtere. Og det bør ikke være tilskud som afgør, hvad folk har lyst til, siger Sune Glitrup.