Det startede med en død han-ulv i Nationalpark Thy i 2012, og efter politisk ønske nedsatte Vildtforvaltningsrådet en ulve-arbejdsgruppe, som i 2014 var klar med en forvaltningsplan for ulv. Siden 2014 er stemningen gået op og ned, en del fåreavlere har mistet dyr til rovdyret, og landmænd med fritgående dyr i især den vestjyske »ulvezone« har været bekymrede for ulvens påvirkning.

I sommer tog debatten et gevaldigt nøk opad, da Miljøstyrelsen kunne vise de første levende billeder af otte ulvehvalpe i Vestjylland. Liberal Alliance gik forrest i kampen for en mulig regulering, hvorefter Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet fulgte trop. Landbrug & Fødevarer (L&F) og Bæredygtigt Landbrug meldte sig også i koret.

Senere i denne måned har Vildtforvaltningsrådets ulve-gruppe første møde, hvor mulighederne for regulering bliver behandlet. L&F har i den forbindelse valgt at opjustere sine ønsker til en ny forvaltningsplan, som nu også bygger på et kig på EU-lovgivningen i form af habitatdirektivet, hvori ulven er fredet.

Læs mere: Miljøstyrelsen: Tilladelse til regulering kan allerede gives

Går all in

Det er viceformand i L&F, Lars Hvidtfeldt, som skal repræsentere organisationen i ulve-gruppen i stedet for Vildtforvaltningsrådets næstformand Henrik Bertelsen (bestyrelsesmedlem i L&F). Organisationen mener, at det bør være ledelsen, som diskuterer lovgivning.

- Vi har hele tiden ment, at der er behov for en konkret nødværge-paragraf i planen, nu hvor vi har set i hvert fald ét kuld hvalpe, og samtidig oplever vi en stigende bekymring hos landmændene især i forhold til deres kreaturer. Derfor mener vi, at der skal være bedre mulighed for at skyde ulven, hvis man ser den tæt på sine dyr, udtaler viceformand i L&F, Lars Hvidtfeldt.  

Det samme sagde formand for L&F, Martin Merrild, allerede i sommer, men nu forklarer Lars Hvidtfeldt, at der er flere punkter, han vil foreslå tages op.

- Vi tager fat på flere fronter nu, udover at vi nationalt tager fat i Vildtforvaltningsrådet, hvor vi vil afsøge muligheden for nødværge i forvaltningsplanen. Så vil vi på EU-plan have løsnet op for habitatdirektivet, og vi tager det op i COPA (den fælleseuropæiske landbrugsorganisation, red.), for der er rigtig mange lande, som er træt af ulven, siger Lars Hvidtfeldt, som tilføjer, at de nationalt også ønsker en hurtigere og mere effektiv overvågning af ulven.

Tager kampen

Lars Hvidtfeldt medgiver, at hvis EU-lovgivningen skal påvirkes, så kræver det et pres fra flere lande end bare Danmark.

 - Der er mange lande, der ønsker at åbne op for det her, da beskyttelsen er for stærk. Spørgsmålet er, om ulven stadig er en så truet art, som da man lavede Bern-konventionen, fordi så kan man teknisk set flytte den fra et bilag til et andet inden for habitatdirektivet, og det vil vi prøve, forklarer viceformanden og tilføjer:  

- Nu har vi sendt brevet til Vildtforvaltningsrådet og bedt om at få taget emnet op. Så der vil vi fremføre det igen, og så vil vi have ulvegruppen til at arbejde med det. Og hvis vi ikke kan blive enige der, så fornemmer jeg, at der er en klar opbakning fra folketingsmedlemmer, som vil arbejde videre i den retning, lyder det.

Læs mere: Carsten Bach: Vi afventer Vildtforvaltningsrådets svar

DN ked af debat

Hos Danmarks Naturfredningsforening (DN) ønsker man ikke at kommentere på L&F’s forslag til forvaltningsplanen. Til gengæld er de kede af, at organisationen går i pressen med sine synspunkter før mødet i ulve-gruppen.

- Jeg synes, det er beklageligt, at de tager ulve-debatten i lokalpressen frem for i gruppen, som er skabt til det. Vi har hidtil haft stor respekt både i forhold til EU-lovgivningen og overfor hinanden i forhold til at fremføre vores betænkeligheder ved ulven med en konstruktiv dialog i gruppen, – og det vil vi gerne fortsætte med, siger Bo Håkansson, som er DN’s repræsentant i Vildforvaltningsrådets arbejdsgruppe for ulv.

Bo Håkansson understreger, at han til næste møde vil søge afklaring på den retoriske linje fremadrettet.

Den kritik tager Lars Hvidtfeldt med ophøjet ro, og uddyber, at sommerens situation med dokumenteret ulveyngel har gjort det nødvendigt at tydeliggøre foreningens politik over for medlemmerne:

- Som en politisk organisation er vi i vores gode ret til at fremsætte vores politik, men det er rigtigt, at vi skal rejse ting i de relevante fora. Situationen er bare den, at virkeligheden pludselig har overhalet forvaltningsplaner og rapporter, og at bekymringerne hos vores medlemmer vokser, slår Lars Hvidtfeldt fast.

Det vil Landbrug & Fødevarer

Effektivt Landbrug er i besiddelse af det brev, som L&F den 28. august har sendt til Vildtforvaltningsrådet, og bringer her hovedpointerne.  

Kære Alle

Genindvandringen af ulv i Danmark betyder, at landmænd der har husdyr i de områder, hvor ulven befinder sig, nu står overfor en kilde til stor bekymring – ikke bare af økonomisk karakter, men i høj grad også dyrevelfærdsmæssigt. At ulven nu er begyndt at yngle i Danmark er dog efter vores opfattelse en så markant ændring af ulvesituationen, at det må resultere i at forvaltningsplanen tages op til revision.

På baggrund af de seneste års erfaring med forvaltning af ulv kan vores ønsker til en fremtidig forvaltning opsummeres til følgende:

  • Klare retningslinjer, der sikrer, at landmænd, der oplever påbegyndende eller overhængende angreb på husdyr, kan handle i nødværge uden forudgående tilladelse og beskytte deres dyr ved at dræbe angribende/truende ulve. Dette skal være muligt både, hvis en ulv er i færd med at angribe husdyr, eller hvis en ulv træffes inden for eller 50 meter fra en ulvesikker indhegning. 
  • Ønske om at udfordre intentionen med beskyttelsen af ulv, og få startet en debat om, hvorvidt det er ønskeligt, at ulven genindvandrer til tætbefolkede områder.

- Der kan stilles spørgsmålstegn ved, om det var den oprindelige intention i forbindelse med beskyttelsen af ulven i hhv. Bern-konventionen fra 1979 og EU’s habitatdirektiv fra 1992, at ulven skulle genindvandre til tætbefolkede områder eller om intentionen var en opretholdelse af en bestand i større og mere afsidesliggende europæiske naturområder. 

  • Sikring af en velfungerende overvågning af ulv i Danmark. 
  • En hurtigere og mere smidig administration af erstatningsordningen for dræbte dyr samt tilskudsordningen til opsætning af ulvesikre hegn. 
  • I den forbindelse en videreførelse af det arbejde, der allerede er sat i gang i ulvegruppen, med at se på den stresseffekt, ulv har på husdyr og hvilke konsekvenser det kan have i form af produktionstab med mere. 
  • Midler til erstatning og ulvesikre hegn m.v. skal afsættes på finansloven i modsætning til i dag, hvor disse tilvejebringes via jagttegnsmidlerne.

(Ikke alle brevets punkter er med i uddraget her)