Generationsskifte i Snave

Vognmand Jesper Thorsen fortsætter med »Dyr’expressen«, mens sønnen, Jeppe Thorsen, fra nytår overtager klovbeskærervirksomheden.

Indehaveren af de to landbrugsrelaterede vestfynske virksomheder »Klovbeskær’n« og »Dyr’expressen«, vognmand Jesper Thorsen, Snave ved Haarby, kunne for halvandet år siden fejre et særligt 25-års jubilæum, idet han da havde været klovbeskærer i 15 år og vognmand i 10 år. Og 15 plus 10 er jo som bekendt 25!

Til nytår sker der endnu en særlig begivenhed i Snave-firmaet, idet Jesper Thorsens søn, Jeppe Thorsen, med virkning fra 1. januar 2018 overtager klovbeskærerdelen af virksomheden, mens Jesper Thorsen fortsætter med vognmandsfirmaet, der primært flytter små og store grise fra gård til gård samt kører slagtesvin og søer til privatslagterier og til eksport.

Desuden sælger vognmandsfirmaet en del brændsel i form af træpiller. Og fra nytår ansættes en chauffør mere, ligesom vognparken udvides med endnu en grisebil.

Læs mere om generationsskiftet i Snave i denne uges LandbrugFyn.

Læs også