Natur- og bedriftsbesøg ved Varde Ådal

Familielandbruget Sydvest kombinerer natur- og bedriftsbesøg den torsdag den 15. juni, hvor det handler om natur- og landbrug ved Varde Ådal.

Det er snart 20 år siden at naturprojektet Operation Engsnarre, startede i Varde Ådal, men hvordan er det gået med naturen? Er der engsnarrer i de våde enge og hvordan skal landmændene forholde sig når projektperioden udløber? Disse spørgsmål og meget mere kan du få svar på, hvis du tager med Familielandbruget på natur- og bedriftsbesøg i Varde Ådal.

Mødested er Janderup Ladeplads kl. 19.00, hvor ornitolog Bent Jakobsen fra Blåvand Fuglestation fortæller om dyrelivet i engene. Næstformand for Familielandbruget, landmand og naturelsker Henrik Bertelsen og planteavlskonsulent hos Landbrugsrådgivning Syd Jes Jessen, vil supplere med det landbrugsfaglige blandt andet om tilskudsordninger og genopdyrkning.

Efter et ophold ved åen kører vi gennem Ådalen til Oksbøl, hvor Ejnar K. Hansen viser sin økologisk malkekvægsbedrift frem. Her afsluttes arrangementet med grillpølser og kaffe. Alle er velkomne, der er ingen tilmelding.

Læs også