L&F og naturfredningsforening atter på kollisionskurs - nu i sag om Natura 2000-områder
I L&F er man glade for justering af Natura 2000-områder, hvor intensivt dyrkede landbrugsarealer bliver taget ud af den ekstra miljøbeskyttelse . Naturfredningsforening er oprørte.
Tidligere på ugen meddelte miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, at han vil justere Natura 2000-områderne.
Ud af de i alt 340.000 hektar Natura 2000-arealer i Danmark foreslår han, at der udtages cirka 28.000 hektar fra Natura 2000-områder. Arealerne er fortrinsvis landbrugsarealer i drift, men også bebyggede områder.
Fra Landbrug & Fødevarer ser man meget positivt på justeringen, da man påpeger, at det ikke giver mening, at nogle af de udpegede områder, bliver benyttet til intensiv landbrugsdrift.
Justeringen er del af de blå partiers Naturpakke fra sidste år. Landbrug & Fødevarer oplyser, at man i forbindelse med arbejdet med Naturpakken pressede på for at der skulle ses på grænserne for Natura 2000-områderne. Da områderne i sin tid blev udpeget var det ud fra en forudsætning om, at de ikke ville have nogen betydning for land- og skovbrugsdriften, påpeger man.
- Det betød, at man i høj grad i forbindelse med de første udpegninger blot lod grænserne følge eksisterende elementer i landskabet, som veje og jernbaner, uden at gå i detaljer med arealtype og anvendelse. Derfor er revisionen nødvendig, siger Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer.
Seges har tidligere vurderet, at cirka 20 procent af Natura 2000-områderne udgøres af landbrugsjord i omdrift.
- Som landmænd vil vi gerne være med til at beskytte den værdifulde natur, men det er meget svært at forstå og respektere en udpegning, der ikke er begrundet i reelle beskyttelseshensyn, siger Lars Hvidtfeldt.
Han vurderer umiddelbart, at Miljøstyrelsen har ramt en god balance mellem at tage arealer ud, der ikke har betydning for beskyttelsen og samtidig være opmærksom på ikke at forringe tilstanden for værdifuld natur.
- På nogle områder kunne vi dog måske godt tænke os, at der var taget flere arealer ud – fx lavbundsjorder og intensive landbrugsarealer i fuglebeskyttelsesområder. De 28.000 ha er et godt udgangspunkt, men lodsejerne kan jo byde ind med flere arealer, de ønsker taget ud.
- Vi er også godt klar over, at der vil være landmænd, som gerne havde set, at der var taget endnu flere arealer ud, ligesom der helt sikkert også vil være andre interesser, som gerne havde set langt flere nye områder tegnet ind, siger Lars Hvidtfeldt.
Nye arealer ind
Der lægges dog også op til, at 5.000 nye ha skal lægges ind i Natura 2000-områderne. I forbindelse med, at der tager nye arealer med ind i udpegningerne, er det helt afgørende for Landbrug & Fødevarer, at der bliver tale om arealer med reel naturværdi som kan gøre en forskel for de arter og naturtyper, man ønsker at beskytte.
- Det er vigtigt at der ikke er nogen landmænd, der rammes af nye områder, og derfor er vi også meget tilfredse med, at miljøstyrelsen har screenet nye arealer for at se, om de vil have en effekt for eksisterende husdyrproducenter. Vi opfordrer selvfølgelig vores medlemmer til at se grænsejusteringerne grundigt igennem og afgive høringssvar, hvis de mener, at der er arealer, der bør tages ud eller hvis de vurderer, at nogle af de nye udpegninger vil kun ne for konsekvenser for deres bedrifter, siger Lars Hvidtfeldt.
Vrede hos DN
I Danmarks Naturfredningsforening er man som så ofte før vildt uenige med Landbrug & Fødevarer. Foreningen kalder i en pressemeddelelse ministerens justering af Natura 2000-områderne for et rystende angreb på miljøbeskyttelsen.
- Det er endnu et meget voldsomt slag imod naturbeskyttelsen her i Danmark. Der er sket en lang række forringelser over de seneste år, og vi er rystede over, at det nu er kommet så vidt, at ministeren vil fjerne beskyttelsen på næsten 10 procent af naturområderne, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen.
Foreningen anerkender dog i samme ombæring, at der i den oprindelige udpegning af natura 2000 områder i begrænset omfang er fejl-udpegninger og arealer, der ikke burde have været udpegede.
- Da man i sin tid lavede udpegning, så skete det - som nu - i høj grad på landbrugets præmisser. Det vil sige, at man ikke fik udpeget mange af de rigtig gode naturarealer. Nu vil man så revidere det, men man gør det med en nedskæringsøvelse. Det ender med at bringe Danmark på en naturpolitisk katastrofekurs, hvis vi ikke anerkender behovet for beskyttet natur, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Ministerens plan om at beskære Natura 2000-områderne sendes i høring den 28. september 2017 indtil 3. januar 2018.
ege