Bindestalden har betalt sig

I sin tid var det banken, der bestemte, at Simon Christiansen ikke kom videre fra bindestald til løsdrift. I dag er han taknemmelig for den beslutning, som har givet mindre gæld og hurtigere arbejdsgang.


Da Simon Christiansen i 1989 overtog gården ved Langholt i Vendsyssel, og blev femte generation på stedet, var der plads til 32 køer i bindestalden.

I dag har mælkeproducenten 100 malkekøer og driver omkring 100 hektar jord. Og selvom der med tiden er blevet bygget til, senest i 2003, står køerne stadig i bindestald – efterhånden et særsyn i dansk landbrug, hvilket Simon Christiansen blandt andet er blevet mindet om, når arbejdstilsynet er kommet forbi, og gerne har ville se malkegraven.

- Så måtte jeg jo forklare, at der altså ikke er noget malkehul i en bindestald, griner han.


Banken bestemte

I tidernes morgen var det bankens beslutning, at der ikke blev bygget om og lagt om til løsdrift, men når den 52-årige landmand kigger i bakspejlet, er han glad for, at bindestalden har fået lov at blive.

- Hvis jeg havde bygget ud og lagt om til løsdrift, da jeg overtog gården, havde det alligevel ikke været stort nok i dag, og generelt er jeg glad for, at banken i sin tid skrinlagde planerne. Der er nogle, der har grinet lidt ad mig gennem årene, men da krisen kom stivnede smilene. Jeg har ikke været nødt til at lave store, dyre investeringer for at holde forretningen kørende, og det er kommet mig til gode i dag, hvor jeg kun skylder det halve af, hvad jeg ellers ville have gjort. Samtidig synes jeg, at arbejdsgangen i en bindestald på mange måder er lettere, konstaterer Simon Christiansen, der dog godt er klar over, at staldens dage er talte, da mælkeproducenter efter juli 2027 ikke længere må malke fra bindestald.


Ombygning op til sønnike

En ombygning kommer dog kun på tale, hvis sønnen Casper, der er startet på første modul på landbrugsskolen, beslutter sig for gerne at ville drive gården videre.

- Det bliver ikke for min skyld, hvis vi bygger om, fastslår Simon Christiansen, der ikke har svært ved at se fordelene i bindestalden frem for løsdrift.

- Vi har ikke samme ben- og klovproblemer, som man hører om i løsdriftsstalde. Digital dermatitis har vi stort set ikke, mens yverbetændelse heller ikke er et tema, fortæller han.

- Her kan én mand klare dagens arbejde på fem timer. Lige for tiden bruger jeg fem kvarter på at malke og, når der virkelig er tryk på, tager det halvanden time, fortæller Simon Christiansen, der selv tager sig af morgenmalkningen, mens Casper tager eftermiddagen, når han ikke er på skole. I weekenden har han en ansat til at klare malkningen.

- Vi kan ikke hamle op med de højeste ydelser i andre bedrifter, men vi leverer omkring 10.500 kilo til mejeriet pr. ko.

- Og så fungerer tingene bare for mig på den her måde. Der er lidt mere arbejde i sommerhalvåret, hvor køerne skal på græs. Så kunne det være rart bare at åbne døren og lukke dem ud.

Men alt i alt, ville jeg ikke have gjort det på andre måder, når jeg ser tilbage, lyder det fra nordjyden, der har overvejet at skifte besætningen ud med kødkvæg.

- Men det er bare ikke det samme. Det ville da være lidt nemmere, men det er malkekøer, jeg vil arbejde med.


Den rette model

Mens staldens udformning er bevaret siden overtagelsen i 1989, har Simon Christiansen også sat en ære i at holde fast i stillingen som god gammeldags allround-landmand, der selv klarer opgaverne både i stalden og i marken.

- Jeg tror, jeg ville blive træt af det, hvis jeg kun skulle passe stalden og fik andre til at klare marken. Samtidig slipper jeg på den måde som mindre landmand også for at ryge bag de store landbrug i køen, når maskinstationen skal rykke ud, siger Simon Christiansen, der har et maskinfællesskab med nabogården, der har omkring 90 køer – også i bindestald.

- På større landbrug bliver man nødt til at lave prioriteringer mellem hvad man selv kan klare, og hvad man skal have andre til. Derfor føler jeg mig heldig i forhold til min situation. Og selvom tendensen viser, at landbrugene skal værre større og større, har jeg fundet en model, der passer til mig. Der er mange, der er fire gange så store som mig, men jeg tør jeg slet ikke tænke på deres udgifter til driften. Jeg tror i hvert fald ikke, de tjener fire gange så meget som mig.

Læs også