Trods øget opmærksomhed og korrekt bekæmpelse kan problemerne med havrerødsot ifølge planteavlschef få altoverskyggende konsekvenser
- Landbruget får kæmpe økonomiske tab på sygdommen
havrerødsot i vintersæden og får måske til gengæld bøder fra NaturErhvervstyrelsen.
Ordene kommer fra planteavlschef hos Gefion, Jens Ole
Pedersen, der frustreret har set til mens flere og flere planteavlsbrug er
blevet ramt af den til tider altødelæggende virus.
- Det er frustrerende, fordi vi synes, at vi har gjort alt
det rigtige og alt det, der var at gøre, siger han og henviser til, at mange
har sprøjtet både en og to gange mod lus i efteråret uden nævneværdig effekt.
Historisk varmt efterår
- Efteråret 2014 var historisk varmt og det betød, at der
blev fundet usædvanligt mange bladlus, som smittede vintersæden med
virussygdommen havrerødsot.
- Og til trods for, at vi anbefalede at sprøjte med
pyrethroider, som vi ved har en god effekt mod luseangreb, har vi her i foråret
haft talrige konsulentbesøg med formålet at vurdere, om vintersædsmarker skal
sås om eller ej på grund af havrerødsot, lyder det fra planteavlschefen, der
især har set rigtig meget vinterhvede, hvor der er en betydelig smitte.
- Vi må imødese et væsentligt udbyttetab på landsplan i
vintersæden – måske op til 20 til 30 procent, siger han.
Frustreret over kvælstofkvoten
Jens Ole Pedersen angriber især risikoen for bøder grundet
overskridelse af kvælstofkvoten ved behovet for omsåning.
- Jeg synes simpelthen ikke, at det er rimeligt, hvis en
uheldig landmand skal bøde to gange, siger han og understreger, at der ikke er
tale om dårlig landmandskab, men alene uheldige kombinationer af vejr og
gunstige forhold for lusene.
Lyse planter og vinrøde bladspidser
Symptomerne på havrerødsot kommer i foråret og ses først i
vinterbyg, som er tidlig i vækst og mest følsom. Symptomerne ses senere i
hvede, rug og triticale. Symptomerne er lyse planter, vinrøde bladspidser, dværgvækst
af varierende grad. Angrebene er fra få cirkelformede pletter på under én
kvadratmeter, til større områder, hvor smitten er udbredt på stort set alle
planter.
Kvælstofkvoten er større på vintersædsarealerne end på
marker, der omsås til vårbyg. Vintersæden har været gødet færdig inden
symptomerne kunne ses i marken. Derfor er der med de gældende regler tale om en
overgødskning, som man ikke har kunnet forudsige.
Risiko for overgødskningssag
- Med de gældende regler har mange landmænd udsigt til at
blive ramt af en overgødskningssag, da det er kvoten fra den omsåede afgrøde
som skal gælde i gødningsregnskabet, siger planteavlschefen og henviser til, at
der ikke gives en generel dispensation.
- I stedet skal den enkelte landmand søge om at kunne få
dispensation til en højere kvælstofkvote. Dette koster honorar til en konsulent,
og svaret ses ofte først længe efter at afgrøden er høstet. Blandt andet ved
jeg, at Seges her først i maj har henvendt sig til Naturerhvervstyrelsen og
søgt dispensation til at kunne beholde kvoten på den afgrøde som oprindelig
stod i markplanen. Der er endnu ikke modtaget noget svar fra NaturErhvervstyrelsen,
fastslår Jens Ole Pedersen.
- Det er uholdbart, at vi i Danmark har så stive regler om
kvælstofkvoter, at man på ingen måder tager hensyn til, at afgrøderne dyrkes
under klimaforhold som landmanden ikke selv kan styre.
- Man kunne håbe, at Naturerhvervstyrelsen for en gang skyld
kan give en hurtig og positiv tilbagemelding på, at vi får lov at beholde
kvælstofkvoten på den først såede afgrøde.
- Lad biologien råde i stedet for skrankepaverne, slutter
Jens Ole Pedersen.