Det udløste feststemning, da Povl Blak Bojer fik at vide, at hans sejr i randzonesagen ikke bliver anket.
Ligesom dommeren i gødningssagen i Viborg Landsret erklærede
frokostpause, kimede telefonen hos en af tilhørerne, Povl Blak Bojer, der var
en af de to landmænd, for nylig blev frikendt i den såkaldte randzonesag.
Han fik meddelelsen om, at sagen ikke bliver anket.
Der blev straks råbt hurra og sagt til lykke til Povl Blak
Bojer, og ved frokosten, som tilhørerne indtog på Asmildkloster Landbrugsskole,
blev der skålet, og formanden for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede holdt
tale.
- Det her viser, at staten simpelthen ikke har grundlaget
i orden for randzonerne, så det er en glædelig nyhed - ikke bare for mig - men
for alle danske landmænd, sagde Povl Blak Bojer, da han modtog den glædelige meddelelse.
- Så er det heldigt, at du er her i dag, for elleres fik
du jo ikke set Landsretten, lød den humoristiske kommentar fra jurist og
direktør for Bæredygtigt Landbrug, Bjarne Nigaard.
- Tak for fordi I kom, og fordi I støtter op. Vi bliver
ved, erklærede formand Flemming Fuglede i sin tale i spisesalen på
landbrugsskolen - hvor randzonesagen blev fejret og hvor der var optimistisk
stemning omkring den verserende gødningssag.
Læs mere om begge sager i den trykte udgave af Effektivt Landbrug lørdag.