Efter rekordbesøget fredag på over 20.000 kom er 3.000 færre i går på Det Fynske Dyrskue i forhold til samme dag i fjor. Skuet slutter i dag
Udsigten til regn holdt sikkert en del dyrskuegæster hjemme i går. Således faldt besøgstallet ved Det Fynske Dyrskue fra rekordhøje 20.558 i fredags til 16.983 i går lørdag. Tilsvarende var der i 2014 ialt 19.954 på dyrskuepladsen midt i Odense by.
Vejrudsigten for i dag tegner godt, med sol og fornuftige temperaturer, og derfor ventes stor tilstrømning til det fynske skues sidstedag.
Programmet for i dag byder blandt andet på en række flotte hesteopvisninger, blandt andet det store Carl Nielsen show med næsten 300 deltagende heste. Det foregår klokken 14.45.
Ekstra Bladet indtager pladsen i dag med deres valgturné. Der bliver blandt andet debat mellem Trine Bramsen (S) og Alex Ahredtsen (DF) klokken 13.15.
Også flere MGP og X Factor stjerner går på scenen i Store Ring på dyrskuepladsen i dagens løb.