Ude af øje – ude af sind.

Sådan lyder er velkendt ordsprog, som, når talen falder på dræning, kan være ganske præcist for mange landmænds prioriteringer i en tid, hvor indtjeningen halter, og investering i nye drænrør måske ikke ligger først for.

Men en nedprioritering af dræningen – hvor forståelig den end er – kan have store konsekvenser for jord og indtjening på bedriften.

- Dræning er et meget individuelt spørgsmål. Og behovet fra mark til mark kan variere fra nul til hundrede. Men netop i et vådt år som i år, kan jeg godt frygte, at vi kommer til at se nogle meget store forskelle på de veldrænede jorde og på de jorde, hvor der er et stort dræningsbehov, siger planteavlskonsulent Helge Lund, KHL

 

Gælder også grovfoderarealer

Han påpeger, at konsekvenserne ved manglende dræningseffektivitet ikke kun kan registreres på korngårde, hvor udbyttetabene på marker med dræningsbehov kan gøres op i tocifrede procentvise tab. Det gælder i høj grad også på jorde med grovfoder.

- Majsen kommer eksempelvis til at blive høstet meget sent i år. Og sandsynligheden, for det kommer til at ske i meget vandmættet jord mange steder, er jo nærliggende, pointerer Helge Lund.

Det er problematisk af flere årsager. Dels fordi vækstbetingelserne ikke er optimale i jord, der ikke afvandes tilstrækkeligt. Samtidig kommer man til at køre med store, tunge maskiner i jorden. Og det gør kun ondt værre, påpeger Helge Lund.

Han tilføjer, at de bedrifter, der har mulighed for det, bør lægge dræning af sine marker ind i budgettet. Og derved lægge en strategi for sine markers dræning, der for nye dræns vedkommende ligger i niveauet 10.000 kroner plus pr. hektar. 

 

Udbyttet kan halveres

Helge Lund har tidligere ved et drænseminar hos KHL påpeget, at ved et grundvandsspejl i 40-50 cm dybde høstes kun 50-60 procent af, hvad der høstes ved et grundvandsspejl i 150 cm.

På seminaret henviste konsulenten til en undersøgelse på lerjord og ved en permanent højde på grundvandsspejlet. Hvor grundvandstanden er for høj, udvikles rødderne dårligt, og det giver ringere vækst.

 

Også billedet på Fyn

Det er korrekt, at en del arealer de senere år ikke er blevet drænet, selv om de trænger, og her er landmandens økonomi selvfølgelig en vigtig årsag, forklarer planteavlskonsulent Michael Wang Lønbæk, Centrovice.

- Behovet skyldes især, at eksisterende dræn ikke længere virker tilfredsstillende. Det kan skyldes en dårligere oprensning af vandløbene, så drænudløbene ligger over vandspejlet i vandløbet og dermed ikke virker og ikke renser sig selv for materiale.

- Det kan også skyldes, at omsætningen i humusholdig jord får deres højde til at falde, så drænene kommer til at ligge for højt, og endelig er vægten af nutidens maskiner så stor, at højtliggende dræn kan blive ødelagt, forklarer konsulenten.

Han tilføjer, at på Fyn er dræning de senere år mest sket som gravefri dræning, men her har man også kunnet se, at efterspørgslen følger landmændenes økonomi.

- En detaildræning med drænplov uden inddragelse af lange hovedledninger vil på en lerjord nok kunne gennemføres for 15- 20.000 kroner pr. hektar, vurderer han.

-  Det er umiddelbart mange penge, men hvis udbyttet kan hæves og behandlingsomkostningerne kan reduceres, kan der godt være god økonomi i projektet. Alternativet til at opnå det samme samlede udbytte kan være at købe ekstra jord til f.eks. 150.000 kroner pr. hektar, hvilket let kan give et dårligere økonomisk resultat, pointerer konsulenten.