Bondegårdsferie i Danmark kan være af interesse for en del tyskere, er en af konklusionerne i kølvandet på en stor, tysk undersøgelse
Knap 13 millioner tyskere er interesserede i at holde
ferie i Danmark i løbet af de næste tre år – og 9,2 millioner tyskere er i
samme periode interesserede i at holde ferie på landet.
Det skriver Foodculture.dk, der har set nærmere på en
stor, tysk rejseanalyse, hvor 8.000 tyskere har svaret på deres interesse inden
for turisme.
Og projektleder ved det tyske forskningsinstitut NIT i
Kiel Bente Grimm fremhæver dansk agroturisme som et området med et endnu
uindfriet potentiale.
- De to faktorer bliver interessante at forene. For der må
være en fællesgruppe, der er interesserede i at holde ferie på landet og
bondegårdsferie i Danmark. Det er vigtigt lige at slå koldt vand i blodet og
ikke tro, at der pludselig kommer millioner væltende, men der er bestemt et
potentiale, siger hun til Foodculture.dk.