Brug af droner og gps i landbruget
Interesserede kan få mere at vide om brugen af droner og gps i landbruget
Kolding Herreds Landbrugsforening og uddannelsesinstitutionen
Hansenberg Organia på Vranderupvej indbyder interesserede til at høre om brugen
af droner og gps i landbruget.
Mens droner anvendes til at skabe et visuelt billede fra luften af for eksempel en afgrødes udvikling, bruges gps aktivt i forbindelse med udtagning af jordprøver. Gps anvendes desuden på moderne sprøjter og som autostyring på traktorer.
Arrangementet er gratis og foregår tirsdag 22. september fra klokken 14.15 til 16.15 på Hansenberg Organia på Vranderupvej vest for Kolding.