Solid vækst hos Dansk Kalv i 2016

Danish Crowns tiltag til at stimulere interessen for at producere kalve til Dansk Kalv bærer frugt. Det noterer CEO Finn Klostermann, Danish Crown Beef, sig på baggrund af at have modtaget 72.000 tilmeldte kalve for hele 2016; 4.000 mere end året før.

- Det svarer til en vækst på 6 procent efter en periode med stilstand. Fremgangen er meget positiv og viser, at forbrugernes interesse for kalvekød af høj kvalitet fra Dansk Kalv sammen med Danish Crowns tiltag til at stimulere produktionen har skabt optimisme blandt Dansk Kalvs leverandører, siger Finn Klostermann.

Handyrpræmien og Danish Crowns forøgede slagtekapacitet er efter hans mening yderligere med til at skabe gode rammer for produktion af kalvekød i Danmark. Ikke mindst Dansk Kalv.

Læs også