På mødet »Hønen og ægget«, som blev afholdt af Tværfagligt Fødevareforum på Frederiksberg tidsdag aften kom det frem at danske buræg er de æg, der giver det laveste klimatryk.
På den baggrund foreslog en tilhører under debatten, at burægsproducenterne begynder at kalde deres æg for klimaæg.
- God ide, ring til Danæg, svarede Lars Bojsen fra Springkilde Æg, Tvingsted ved Horsens, der indledningsvis havde fortalt om sin ægproduktion.
Han forklarede dog samtidigt, at det var et krav fra EU, at der skal stå på æggebakkerne, at det er æg fra burhøns, og at forslaget derfor nok alligevel ikke bliver så let at føre ud i praksis.
Læs også: Professor kritiserer kampagne mod buræg
Lars Bojsen tilkendegav samtidigt, at han så meget hen imod resultater fra et større danske studie, der ventes offentliggjort senere på året, og som er en sammenligning af forskellige velfærdsparametre hos høner i forskellige danske produktionssystemer.
Det er forsker Anja Brinch Riber fra Aarhus Universitet, som står bag den nævnte undersøgelse. Og netop Anja Brinch Riber opfordrede i DR's program Detektor den 31. marts til, at medierne fremstiller et mere nuanceret billede af ægproduktionen i stedet for at fokusere meget ensidigt på burhøns kontra de øvrige systemer.