Klimarådet mangler fuldstændig fornemmelse for erhvervslivets situation, mener Landbrug & Fødevarer, som fastholder, at PSO-afgiften en skal flyttes væk fra virksomhederne og over på finansloven.
Alene for landbrugs- og fødevaresektoren medfører PSO-afgiften en omkostning for produktionen i Danmark på ca. 800 mio. kr. om året. Det er en alt for tung byrde i en forvejen presset tid. Det kan spænde ben for nye arbejdspladser og give udlandet urimelige konkurrencefordele.
- Det er meget vigtigt for konkurrenceevnen i danske produktionserhverv, at vi får flyttet PSO-regningen væk fra virksomhederne. Landbrug & Fødevarer er stærk tilhænger af en finanslovsbaseret løsning, der kommer alle virksomheder til gavn, siger Karen Hækkerup, administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer.
Hun er dybt uenig i konklusionen i Klimarådets nye rapport, som anbefaler, at PSO-afgiften fortsat finansieres over elregningen:
- Skatteministeriet dokumenterede for blot et par måneder siden, at der vil være en samfundsøkonomisk gevinst på 1,5 mia. kr. ved at flytte regningen til finansloven. Hvis vi så let kan løfte BNP med så meget, er det i min verden bestemt værd at gå efter, understreger Karen Hækkerup og fortsætter:
- PSO-omkostningerne er en belastning, der i svære tider gør det endnu sværere at få en rentabel drift. Vi har eksempler på enkeltlandmænd, der skal betale flere hundrede tusinde af kroner alene til PSO.
Klimarådet peger på muligheden for at give rabat til el-intensive virksomheder.
- Det er fint, at man vil hjælpe nogle virksomheder, men de såkaldt målrettede lempelser er ikke en retfærdig løsning. De hjælper kun en lille gruppe af virksomheder, som er storforbrugere af el. Alt for mange andre virksomheder får ikke gavn af ordningen, siger Karen Hækkerup.
Ifølge Klimarådets rapport vil PSO-afgiften falde markant på længere sigt som følge af stigende elpriser. Men Landbrug & Fødevarer advarer mod sådanne forudsigelser.
- Der har været ufatteligt mange fejlskud gennem årene og nutidens virksomheder kan ikke trøste sig med eller betale dagens regninger med Klimarådets optimistiske bud på, hvordan situationen vil være i 2030 eller i 2050, siger Karen Hækkerup.