Trods lavt tempo: Kæmpe udbygning af elnettet er på vej

Danmark står foran en massiv udbygning af elnettet i de kommende år – og det vil i høj grad kunne mærkes i landbrugslandet. Men samtidig viser nye tal fra Energinet, at både myndighedsbehandling, projektkompleksitet og et voldsomt pres på systemet betyder, at mange projekter bliver forsinket.

Ifølge de officielle prognoser vil produktionen fra sol og vind blive fem gange større frem mod 2040, mens elforbruget samtidig forventes at mere end tredobles, skriver Energinet i en pressemeddelelse.

Det kræver en markant udbygning af elnettet med nye højspændingsforbindelser og stationer, der som bekendt ofte er placeret i landbrugsområder. Samtidig ligger der allerede nu ansøgninger om nyt elforbrug svarende til 60 GW. Det svarer til cirka otte gange Danmarks nuværende elforbrug, og er med til at understrege, hvor stort presset på elnettet er blevet.

Energinet: Vi kan ikke bygge hurtigt nok

Hos Energinet er der ingen tvivl om, at tempoet i udbygningen er under pres.

- Vi har gennem flere år oplevet vilde stigninger, men det var kun begyndelsen, og vi skal i de kommende år levere endnu mere elnet. Vi kommer aldrig til at bygge så hurtigt, som alle kunne ønske sig, siger direktør i Energinet Eltransmission, Nina Høegh Jensen.

Hun peger samtidig på, at det ofte går langt hurtigere at opstille solceller og vindmøller, end det gør at etablere de nødvendige elforbindelser.

- Det tager i mange tilfælde længere tid at lave kilometerlange højspændingsforbindelser gennem landskabet end det for eksempel tager at opstille lange rækker af solcellepaneler på en mark, siger hun.

Eksplosion i projekter og i sagsbehandlingstid

Udviklingen de senere år har været markant. Antallet af ansøgninger til Energinets transmissionsnet, når man ser på de helt store projekter, er steget fra 16 i 2020 til 124 i 2025.

Samtidig er sagsbehandlingstiden for miljøscreeninger vokset voldsomt – fra cirka 120 dage til omkring 750 dage i gennemsnit.

Det betyder, at projekter, der tidligere kunne behandles på få måneder, nu kan være flere år undervejs.

Også internt i Energinet og hos netselskaberne er presset steget, blandt andet på grund af prioritering mellem projekter og mangel på ressourcer.

Ekspropriation skal gå hurtigere

En del af løsningen ligger ifølge Energinet og politikerne i at få fart på processerne omkring arealer. Nye, ensartede regler for ekspropriation kan dog gøre det muligt at købe berørte lodsejere ud tidligere i forløbet, lyder det fra det statslige energiselskab.

Det skal både mindske usikkerheden for lodsejere og samtidig sikre fremdrift i projekterne. Tiltaget er en del af en bredere indsats for at få tempo i udbygningen af elnettet, som også omfatter standardisering af anlæg og mulighed for midlertidige nettilslutninger.

Indtil tempoet øges, er der dog en reel risiko for, at elnettet bliver en bremseklods. Allerede i dag oplever både solcelleprojekter og virksomheder, der vil elektrificere deres produktion, lange ventetider på nettilslutning.

Samtidig kan store nye elforbrugere som datacentre og batteriparker skubbe mindre projekter længere tilbage i køen. Dermed står landbruget i en situation, hvor mulighederne for at producere og bruge grøn strøm vokser – men hvor infrastrukturen ikke nødvendigvis følger med.