Medlemmer af Agri Nord kan få et indblik i arbejdsgangene hos Landbrug & Fødevarer
Destinationen er Axelborg, når Agri Nord fredag den 10.
april arrangerer en tur for sine medlemmer.
På Axelborg står formand for Landbrug & Fødevarer
Martin Merrild klar med et oplæg og en rundvisning.
- Det er en unik mulighed for at blive klogere på det
arbejde, der foregår hos Landbrug & Fødevarer, lyder det fra Agri Nord.
Turen er gratis for medlemmer, og pladserne fordeles efter
først-til-mølle princippet.