Regionsrådsformand i Region Syddanmark Carl Holst var mandag på besøg hos en svineproducent, et biogasanlæg og et soslagteri
Fødevareerhvervet i Danmark er under pres, og der skal
gøres noget. Nu.
Det mener bestyrelsesmedlem i Socialdemokraterne i Esbjerg
og svineproducent Henning Nielsen fra I/S Lyngbjerggård ved Bramming i hvert
fald.
Tirsdag havde han i samarbejde med afdelingsformand i
Fødevareforbundet NNF Sydjylland Peder Pedersen derfor inviteret
regionsrådsformand i Region Syddanmark og folketingskandidat Carl Holst (V) med
på en ekskursion til Bramming, Ribe og Skærbæk for at synliggøre landbrugets
betydning for beskæftigelse og følgevirksomheder.
- Skal vi have ordentlig velfærd, skal vi også tjene
penge. Landbruget har råvarerne, men vi skal passe på, at vi kommer dertil,
hvor vi skal leve af ingenting. Vi har lukket en stald ned, fordi vi taber 80
kroner på hver gris, vi sender ud ad døren. Det griber om sig, og derfor er det
vigtigt, at politikere og embedsmænd tager det op, forklarede Henning Nielsen.
Turen begyndte på Henning Nielsens bedrift, hvorefter
delegationen skulle en tur forbi Ribe Biogas og Danish Crowns soslagteri i
Skærbæk.
Læs mere fra turen i den trykte udgave af Effektivt
Landbrug tirsdag.
Her kan du se, hvordan du tegner abonnement.