Kvæstet landmand ventede på hjælp i fire timer

En 71-årig mand, der mandag blev angrebet af en tyr, blev fundet af en genbo

En 71-årig landmand fra Fly lidt syd for Skive vil tirsdag blive vækket af kunstig koma på Aarhus Universitetshospital. Det skriver Skivefolkeblad.dk.

Landmanden blev mandag eftermiddag angrebet af en avlstyr på sin ejendom. Manden var alene hjemme, men fik slæbt sig ind i en staldbygning, hvor han mere end fire timer senere blev fundet af sin genbo.

Ifølge Skivefolkeblad.dk har politiet oplyst, at manden er uden for livsfare, men han blev altså lagt i kunstig koma på grund af sine kvæstelser og nedkøling.

Genboen, der fandt den 71-årige, siger til Skivefolkeblad.dk, at landmandens pårørende efterfølgende besluttede, at tyren skulle aflives.

Læs også