Mads Helms' kompoststald stiller krav til kreativiteten. Efter to år er han er fortsat i gang med at afprøve forskelligt strøelse
Der står ikke noget om, at økologiske køer kan gå på
knuste troldtek-plader i retningslinjerne for økologikontrollen.
Det måtte Mads Helms sande for sidste år efter at han
havde afprøvet troldtek som strøelse til køerne i sin kompoststald.
- Jeg fik mulighed for at få materialet til en god pris,
og derfor skulle det afprøves. Kontrollanten kiggede undrende, og kunne ikke
finde noget om troldtekt i sit bilag for godkendt strøelse. Derfor måtte vi
rydde det ud igen og bruge andet strøelse, fortæller Mads Helms med et smil på
læben samtidig med at han viser rundt i sin to år gamle kompoststald.
Stalden har plads til 330 malkende køer i to hold på hver
side af foderbordet. Den er bygget uden sengebåse men med en 80 centimeter dyb
kumme til en kompostmåtte.
Erfaringen med troldtekt som strøelse er en af mange, som
Mads Helms har gjort de seneste par år i hans jagt på strøelse, der både er
prisbilligt og som kan holde den 80 centimeter dybe kompostmåtte tør.
Have-parkaffald og afhøstet lyng er nogle af de materialer, der er afprøvet.
- Da vi byggede stalden, var ideen at vi skulle bruge flis
som strøelse - det er der mange erfaringer med i Holland. Men siden dengang er
flis steget betydeligt i pris, og det betyder, at vi har været nødt til at
afprøve andre alternativer som strøelse, siger Mads Helms, som driver
Sommerbjerg I/S ved Ejstrupholm og er næstformand i Økologisk Landsforening.
Læs mere om Mads Helms erfaringer i Effektivt Landbrug
onsdag.
Her kan du se, hvordan du tegner abonnement.