Almas Agro har lukket reservedelslager i Aalborg
Med virkning fra 15. december 2014 har Almas Agro flyttet alle sine reservedele til landbrugsmaskiner til Brønderslev og Hvam
- De har i stedet brugt vores afdelinger i Brønderslev og i Hvam. Det har vi nu taget konsekvensen af sådan, at værkstedet i Aalborg blev lukket tidligere på året. Og i naturlig forlængelse af det har vi besluttet, at vi også flytter lageret af reservedele og ekspeditionen af dem til afdelingerne i Brønderslev og Hvam, hvor værkstederne er, siger maskinhandler Børge Vestergaard.
Flytningen betyder, at Almas har lukket for lageret i Aalborg pr. 15. december i år.
For de fleste kunder giver det ingen forskel, fordi de i forvejen benyttede de to afdelinger, som nu får endnu flere dele.
Men for dem, der helst vil hente dele i Aalborg, er dette stadig muligt hos Park & Fritid. Man skal blot bestille delene til afhentning i enten Brønderslev eller Hvam - og så få at vide, hvornår de er klar til afhentning i Aalborg.
Claas fullline i Hvam og Brønderslev
Almas Agro stoppede sit salg af landbrugsmaskiner i Aalborg tilbage i 2006.
Almas har desuden nu udelukkende Claas fullline i deres agro-afdelinger i Hvam og Brønderslev. Det har betydet et farvel til Valtra, og beslutningen om at satse på Claas er taget ud fra det faktum, at Almas har handlet med Claas i 55 år.
- Men vi yder fortsat service på traktorerne, understreger Børge Vestergaard.
Med hensyn til Claas vil Almas Agro fremover specialisere sig endnu mere i mærket og alle de løsninger, der er at vælge mellem.