Den britiske byggesektor forventes at vokse med 4,8
procent i år – og med 5,3 procent næste år. Det oplyser Eksportrådet.
Og den vækst kan komme danske virksomheder til gode.
Væksthus Midtjylland og den danske ambassade i London
arrangerer således den danske del af en nordisk fællesstand på det, som de
beskriver som verdens førende messe og konference inden for energieffektive
byggematerialer og løsninger – nemlig Ecobuild i London.
- Messen er særdeles interessant i forhold til at skabe
nye kontakter og finde samarbejdspartnere. Med mere end 1.000 udstillere og
over 100 seminarer er Ecobuild en central begivenhed for beslutningstagere i
Storbritannien, skriver Eksportrådet på sin hjemmeside.
Fælles for de nordiske lande er, at de på messen holder
fokus på komplette, bæredygtige løsninger til gavn for både miljø, brugere og
den overordnede økonomi.
Ecobuild finder sted den 3.-5. marts. Messen havde ifølge
Eksportrådet 45.000 besøgende i år.