Formand ønsker mobilhuller lukket med auktionsmillioner
Staten skummer fløden på manglende mobildækning i kommunerne, mener formanden for KL, Martin Damm
Ifølge magasinet er det derfor en guldrandet forretning for staten at udstede tilladelser til mobiloperatørerne, der køber sig ind på de frekvenser, som staten holder auktioner over. Men formand for Kommunernes Landsforening (KL) Martin Damm mener, at pengene bør bruges på at lukke mobilhuller:
- Det er statens opgave at lukke mobilhuller. Enten kræver staten større dækning af mobiloperatørerne mod, at man får små indtægter på auktionerne. Eller også kræver staten mindre dækning, og så får den til gengæld store indtægter. Det er den sidste model, staten har valgt, siger formanden til KIT og fortsætter:
- De bruger bare ikke indtægterne til at lukke hullerne med. De bruger pengene på andre ting. Folketinget har sagt, at staten ikke skal bruge penge på dette område, og at markedet selv skal løse det. Men dette viser, at staten skummer fløden på manglende mobildækning i kommunerne.