Naturplan kan høvle 40.000 kroner af §3-arealers hektarpris

Et gødnings- og sprøjteforbud på §3-arealerne kan føre til et dyk i jordværdien på 40.000 kroner, vurderer Videncentret for Landbrug.

Foruden direkte tab kommer jordværdien på §3-arealerne til at dykke med 40.000 kroner pr. hektar på cirka 45.000 pr. hektar, det vil sige i alt 1,8 milliarder kroner, hvis regeringens nye naturplan, Naturplan Danmark, bliver en realitet, skønner Videncentret for Landbrug på Landbrugsinfo.dk.

Hertil kan komme yderligere ejendomsværditab som følge af reduceret husdyrproduktion, mv.

Årsagen til faldet i §3-arealernes hektarpris skyldes naturplanens forbud mod at sprøjte og gøde på arealerne.

 

Rammer forskelligt

§3-arealer handles for nuværende til 60.000-100.000 kroner pr. hektar afhængig af bonitet og produktionspotentiale, viser et lille rundspørge, som Videncentret har foretaget hos blandt andet landbrugsmæglere.

Hvis arealet ikke oppebærer nogen væsentlig produktion, kan det forventes handlet til 25.000-35.000 kroner pr. hektar.

Det konkrete værditab for den enkelte ejendom vil være meget afhængigt af udbytteniveauet og driften på den enkelte ejendom, vurderer Videncentret.

Læs mere om naturplanens konsekvenser i Effektivt Landbrug torsdag.

Læs også