Rusland strammer importforbud

Fødevarestyrelsen udelukker ikke, at virksomheder, der har produkter på vej til Rusland, vil opleve problemer ved den russiske grænse

Rusland har mandag meddelt, at de vil foretage stramninger af listen med produkter, som er omfattet af importforbuddet. Det oplyser Fødevarestyrelsen.

Ifølge styrelsen lyder begrundelsen fra russisk side, at der er sket overtrædelser fra en række lande, som har eksporteret produkter, der ikke har opfyldt det russiske kriterier for import.

- Fødevarestyrelsen har endnu ikke modtaget nogen konkrete informationer om omfanget af de kommende stramninger, og hvilke produkter der vil blive omfattet. De russiske myndigheder har dog oplyst at stramningerne vil blive indført fra den 21. oktober, skriver Fødevarestyrelsen i et nyhedsbrev.

Fødevarestyrelsen kan ikke udelukke, at virksomheder, som har produkter på vej til Rusland, kan opleve problemer ved ankomst til den russiske grænse.

Fødevarestyrelsen vil orientere om stramningerne af importforbuddet, så snart der modtages yderligere information. 

Du kan finde informationer om importforbuddet her.

Læs også