Kartoffeleksporten nærmer sig en milliard
Et voksende globalt kartoffelmarked giver gode muligheder for danske kartoffelproducenters afsætning
I de seneste ti år er eksporten af kartofler steget markant. Fra 2004 til og med 2013 steg eksporten med næsten 50 procent. Omkring halvdelen af eksporten udgøres af spisekartofler, men også eksporten af læggekartofler er betydelig.
Sverige det største marked
Eksporten af danske kartofler går hovedsagligt til nærmarkederne. Det største eksportmarked for danske kartofler i 2013 var Sverige, efterfulgt af Tyskland og Norge. De seneste ti år har eksporten til Sverige udviklet sig nogenlunde stabilt. Det største vækstmarked i perioden har været Norge, med en eksport i 2013 der var 16.000 ton over eksporten i 2004.
Forbruget af frosne kartofler stiger 54 procent i Mellemøsten og Afrika
Fra 2004 til 2011 steg den globale import af kartofler med 38 procent og nåede i 2011 op på 18 millioner ton ifølge FAO’s handelsstatistik. Af de 18 millioner ton var 12 millioner ferske kartofler og seks millioner ton frosne kartofler. Rusland er globalt den største importør af ferske kartofler, mens USA er den største globale importør af frosne kartofler.