En landsdækkende discountkæde fjerner fra på lørdag momsen
på alt frugt og grønt. Det skriver
Politiken.dk.
Det er kæden Kiwi, der dermed sænker priserne på frugt og
grønt ganske markant.
- Vi er jo de nye på discountmarkedet, og vi har ønsket at
distancere os markant fra konkurrenterne. Da vi spurgte kunderne, hvordan de
mente, at vi kunne gøre det, var svaret, at alle skulle have råd til sunde fødevarer,
og at den bedste måde var at skære momsen af frugt og grønt, siger direktør for
Kiwi Carsten Hansen til Politiken.dk.
Kiwi har tidligere gjort det samme i en periode. I foråret
slog kæden således momsen fra i kasseapparaterne første gang i en weekend og
anden gang i en hel uge. Og den taktik førte til et øget salg af frugt og grønt
på op til 40 procent, oplyser direktøren.
Denne gang er der ikke sat en slutdato på initiativet.