Den danske Claas-importør, LMB Danmark A/S, i Brøndby introducerer på fredag den 4. juli ny hjemmeside.

Den nye hjemmeside er som sådan ikke ny i Claas-regi, men hvor den tidligere blot har været en indgang til den internationale Claas hjemmeside, bliver det nu en rigtig dansk Claas-hjemmeside, der bliver tilgængelig på www.claas.dk.

Det betyder, at hjemmesiden fremover bliver administreret af LMB Danmark A/S, dog i tæt samarbejde med Claas, når det gælder design og lignende.

Den nye hjemmeside vil indeholde information om blandt andet:
- Information om det nyeste grej fra Claas, nyheder og pressemeddelelser, produktprogram, ligeledes nu på dansk, brochurer, præsentation af og link til de danske forhandlere, aktivitetskalender over arrangementer plus meget, meget mere.

LMB Danmark A/S har i mange år benyttet webadressen www.lmb.dk. Denne adresse kommer i fremtiden til at linke direkte til den nye Claas hjemmeside, som også kommer til at fungere som officiel hjemmeside for LMB Danmark A/S, og i den forbindelse er der ligeledes lagt stor vægt på præsentation af LMB Danmark A/S.