Danske Preben Langhoff fortæller om at have lokale, rumænske medarbejdere. Samt andre oplevelser fra ni år som driftsleder i Østeuropa
- Vi er nødt til at passe på, når vi udleverer gødningen
og være med i marken, når den skal spredes.
Det fortæller Preben Langhoff, som nu i tre år har været
direktør på det danskejede investeringslandbrug S. C. Agrodania i Rumænien, om
de anderledes udfordringer, som han har oplevet gennem sine ni år som
driftsleder i Østeuropa.
- Du kan ikke stole på nogen, heller ikke dine
medarbejdere, inden du lærer dem at kende, fortæller han videre.
- Ligesom med gødning må vi også bringe sprøjtemidler
rundt i markerne, hvor der sprøjtes og stå at se på, at midlerne virkelig
hældes i tanken. Ellers forsvinder sprøjtemidlerne simpelthen sporløst.
- Vi har også fået sat GPS-tracking på alle vores
maskiner, så vi på computeren kan se, hvor de er henne samt følge deres forbrug
af diesel. Det har medført, at forbruget af diesel er faldet.
- Det tager ikke mange minutter, at suge 15-20 liter
diesel ud af tanken.
Erfaringer fra tre lande
Preben Langhoff ved fra flere års lederjob i Letland,
Slovakiet og nu Rumænien, at drift af landbrug i udlandet kræver anderledes
planlægning og tid end i Danmark.
Hans personlige erfaringer fortalte ham om i et indlæg på
dette års Plantekongres, hvor han havde samlet erfaringerne til en status over,
hvad han som praktisk driftsleder ville gøre anderledes fremover.
- I Letland var jeg driftsleder på en gård på 900 hektar.
Gården var på 150 hektar, resten af jorden lå spredt indenfor en radius på 25
km. Dette er ikke optimalt.
- Der er for langt til markerne, der bliver brugt alt for
meget tid på transport, og det er vanskelig at få arbejdet udført rationelt,
rettidigt og korrekt. Mange af arealerne havde ikke været dyrket i flere år. Og
grøfter og kanaler var ude af drift og groet til, så jorden var flere steder
vandlidende. Det var en stor udfordring, og det kostede meget at få disse
arealer i drift igen. Udbytterne blev derfor for dårlige.
Slovakiet mere velfungerende
- Det var noget anderledes i Slovakiet, hvor jeg var
driftsleder på en gård på cirka 5.200 hektar, fortæller Preben Langhoff.
Her blev der købt landbrug, som var drevet på mere eller
mindre vesteuropæisk vis, og driften kom i gang fra dag ét. Farmene, som blev
købt, havde 100-300 hektar ejet jord, resten var lejekontrakter over 20 år.
- Men vi vidste, hvor alt jorden var. De lejede arealer og
tilstødende marker blev købt, når de kom til salg.
Jorden var af god kvalitet, JB 7, men generelt kommer der
for lidt nedbør hen over året - kun cirka 550 mm i gennemsnit.
På farmene var der nogle bygninger, som kunne bruges, og de
blev renoveret hen ad vejen til kontor, maskinhus, værksted og
lagerfaciliteter.
- Maskinerne, som vi overtog, var ikke meget værd, så der
var behov for nyt og moderne grej. Maskinerne blev hovedsagligt købt i
Slovakiet, men også lidt i Danmark. Servicen i Slovakiet var okay.
Men der var utrolig stor forskel på høsten fra år til år.
- Majsen gav et år mellem 10 og 11 tons pr. ha i
gennemsnit, og året efter høstede vi det halve, hvilket vil sige 5-6 tons pr.
ha. Hveden var mere stabil i udbytte, og i gennemsnit høstede vi 5 tons pr. ha
med en variation på 1,5 tons pr. ha.
Kan ikke finde sin egen jord i Rumænien
- I Rumænien er jeg direktør på tredje år, fortæller
Preben Langhoff videre. Investorerne startede med opkøb af jord i slutning af
2006 i et andet område end der, hvor vi holder til i dag. Selskabet ejer cirka
4.500 ha, hvoraf de 950 ha ligger godt 100 km væk.
Jorden er købt i små stykker på omkring 2-3 hektar pr.
parcel, så der bliver brugt meget tid på at finde og bytte jord, så markerne
får en mere rationel størrelse.
- Ud af de 950 hektar, der ligger 100 km væk, er cirka 875
hektar lejet ud til lokale landmænd.
- Men resten af jorden kan vi ikke finde og har derfor
ikke indtægter fra disse arealer. Det betyder jo, at 875 hektar skal betale
udgifterne for 950 hektar.
Selskabet begyndte selv at drive cirka 150 hektar af
jorden i 2008, og i dag dyrkes cirka 1.900 hektar i hovedområde, mens andre 1.450
hektar er lejet ud.
- Vi mangler endnu at finde omkring 200 hektar, men
realistisk set forventer vi kun at finde omkring 50 hektar ud af de disse, da
nogle af arealerne er købt flere gange.
Ovenstående illustrerer, hvor vigtigt det er at sætte sig
ordentligt ind i tingene og undersøge, hvad der er muligt, inden man køber jord
i udlandet. Det gælder om, at finde og købe det rigtige første gang, selv om
prisen pr. hektar er højere, understreger Preben Langhoff.
- De 1.900 hektar, som vi driver i dag, er inddelt i
marker på i gennemsnit 50 hektar. Det er planen, at vi i løbet af de næste tre
år vil tage 750-1.000 hektar ind i egen drift, altså 200-300 hektar pr. år. Vi
dyrker vinterhvede, vinterbyg, vinterraps og solsikke.
Meget dårligere maskinservice end i Danmark
Der blev købt nogle gode brugte maskiner i Danmark, som
blev sendt til Rumænien.
- Det vil jeg ikke anbefale andre at gøre, understreger
Preben Langhoff.
- På så stor en gård som denne kører maskinerne mange timer
hvert år, så de bliver slidt op - ikke forældede. Og servicen er meget
dårligere, end vi kender den i Danmark.
Når maskinerne går i stykker, tager det ofte for lang tid
at få dem repareret, hvis der bruges rumænske mekanikere.
- Så vi er nødt til at flyve mekanikere ind fra Danmark
til at gå alle maskinerne igennem om foråret. De rumænske servicefolk tager det
ikke alvorligt, og i høsten har vi ikke tid til at holde stille for mange dage
ad gangen.
- Folkene hernede siger, at de kan det hele, men det skal
tages med forbehold. Når vi ansætter nye medarbejdere, tester vi dem. Når vi
har fundet én, som kan passe ind, beder vi ham om at svejse to stykker jern
sammen, køre lidt med en læssemaskine, eller hvad der nu er relevant.
Vand er den begrænsende faktor
- Vi får 420-440 mm nedbør i gennemsnit over årene. En
tredjedel af årene ligger vi under 400 mm, så vi skal passe på det vand, som
kommer. For at undgå spild af vand, skal vi holde marker rene for ukrudt ikke kun
i vækstsæsonen, men også mellem afgrøderne. Vi bruger ofte Roundup før høst
samt mellem høst og etablering af de nye afgrøder. For at undgå tab af vand og
udtørring af jorden begrænser vi jordbehandlingen mest muligt.
Det er vanskeligt i det rumænske klima at etablere raps,
som jo er en sart afgrøde i starten af væksten. Men det er dog lykkedes for Preben
Langhoff i de sidste par år, selvom det har været meget tørt.
- Man skal ikke være for fedtet med udsædsmængder i
hveden, specielt ikke i tørre efterår. Der kan sagtens gå tre uger fra såning,
til hveden kommer op. Foråret er kort, bare en uge, hvilket betyder, at hveden
ikke kan nå at buske sig i foråret.
- I de rumænske hvedesorter sår vi omkring 260-280 kg pr. ha,
mindre i østrigske og franske sorter, da de busker sig mere om efteråret.
Sparsomt med nedbør og meget varme somre er begrænsende
for udbyttet. I hvede ligger høstudbytterne på Agrodanias jorde derfor nede på 3,5-6,5
tons pr. hektar.
- På baggrund af mine egne erfaringer vil jeg således
understrege, at drift af landbrug i udlandet kræver meget mere planlægning og
tid end i Danmark, slutter Preben Langhoff.