- Vi må se på, mens sprøjtemidlet hældes i marksprøjten

Det fortæller Preben Langhoff, som nu i tre år har været direktør på det danskejede investeringslandbrug S. C. Agrodania i Rumænien, om de anderledes udfordringer, som han har oplevet gennem sine ni år som driftsleder i Østeuropa.

- Du kan ikke stole på nogen, heller ikke dine medarbejdere, inden du lærer dem at kende, fortæller han videre.

- Ligesom med gødning må vi også bringe sprøjtemidler rundt i markerne, hvor der sprøjtes og stå at se på, at midlerne virkelig hældes i tanken. Ellers forsvinder sprøjtemidlerne simpelthen sporløst.

- Vi har også fået sat GPS-tracking på alle vores maskiner, så vi på computeren kan se, hvor de er henne samt følge deres forbrug af diesel. Det har medført, at forbruget af diesel er faldet.

- Det tager ikke mange minutter, at suge 15-20 liter diesel ud af tanken.

Erfaringer fra tre lande

Preben Langhoff ved fra flere års lederjob i Letland, Slovakiet og nu Rumænien, at drift af landbrug i udlandet kræver anderledes planlægning og tid end i Danmark.

Hans personlige erfaringer fortalte ham om i et indlæg på dette års Plantekongres, hvor han havde samlet erfaringerne til en status over, hvad han som praktisk driftsleder ville gøre anderledes fremover.

- I Letland var jeg driftsleder på en gård på 900 hektar. Gården var på 150 hektar, resten af jorden lå spredt indenfor en radius på 25 km. Dette er ikke optimalt.

- Der er for langt til markerne, der bliver brugt alt for meget tid på transport, og det er vanskelig at få arbejdet udført rationelt, rettidigt og korrekt. Mange af arealerne havde ikke været dyrket i flere år. Og grøfter og kanaler var ude af drift og groet til, så jorden var flere steder vandlidende. Det var en stor udfordring, og det kostede meget at få disse arealer i drift igen. Udbytterne blev derfor for dårlige.

Slovakiet mere velfungerende

- Det var noget anderledes i Slovakiet, hvor jeg var driftsleder på en gård på cirka 5.200 hektar, fortæller Preben Langhoff.

Her blev der købt landbrug, som var drevet på mere eller mindre vesteuropæisk vis, og driften kom i gang fra dag ét. Farmene, som blev købt, havde 100-300 hektar ejet jord, resten var lejekontrakter over 20 år.

- Men vi vidste, hvor alt jorden var. De lejede arealer og tilstødende marker blev købt, når de kom til salg.

Jorden var af god kvalitet, JB 7, men generelt kommer der for lidt nedbør hen over året - kun cirka 550 mm i gennemsnit.

På farmene var der nogle bygninger, som kunne bruges, og de blev renoveret hen ad vejen til kontor, maskinhus, værksted og lagerfaciliteter.

- Maskinerne, som vi overtog, var ikke meget værd, så der var behov for nyt og moderne grej. Maskinerne blev hovedsagligt købt i Slovakiet, men også lidt i Danmark. Servicen i Slovakiet var okay.

Men der var utrolig stor forskel på høsten fra år til år.

- Majsen gav et år mellem 10 og 11 tons pr. ha i gennemsnit, og året efter høstede vi det halve, hvilket vil sige 5-6 tons pr. ha. Hveden var mere stabil i udbytte, og i gennemsnit høstede vi 5 tons pr. ha med en variation på 1,5 tons pr. ha.

Kan ikke finde sin egen jord i Rumænien

- I Rumænien er jeg direktør på tredje år, fortæller Preben Langhoff videre. Investorerne startede med opkøb af jord i slutning af 2006 i et andet område end der, hvor vi holder til i dag. Selskabet ejer cirka 4.500 ha, hvoraf de 950 ha ligger godt 100 km væk.

Jorden er købt i små stykker på omkring 2-3 hektar pr. parcel, så der bliver brugt meget tid på at finde og bytte jord, så markerne får en mere rationel størrelse.

- Ud af de 950 hektar, der ligger 100 km væk, er cirka 875 hektar lejet ud til lokale landmænd.

- Men resten af jorden kan vi ikke finde og har derfor ikke indtægter fra disse arealer. Det betyder jo, at 875 hektar skal betale udgifterne for 950 hektar.

Selskabet begyndte selv at drive cirka 150 hektar af jorden i 2008, og i dag dyrkes cirka 1.900 hektar i hovedområde, mens andre 1.450 hektar er lejet ud.

- Vi mangler endnu at finde omkring 200 hektar, men realistisk set forventer vi kun at finde omkring 50 hektar ud af de disse, da nogle af arealerne er købt flere gange.

Ovenstående illustrerer, hvor vigtigt det er at sætte sig ordentligt ind i tingene og undersøge, hvad der er muligt, inden man køber jord i udlandet. Det gælder om, at finde og købe det rigtige første gang, selv om prisen pr. hektar er højere, understreger Preben Langhoff.

- De 1.900 hektar, som vi driver i dag, er inddelt i marker på i gennemsnit 50 hektar. Det er planen, at vi i løbet af de næste tre år vil tage 750-1.000 hektar ind i egen drift, altså 200-300 hektar pr. år. Vi dyrker vinterhvede, vinterbyg, vinterraps og solsikke.

Meget dårligere maskinservice end i Danmark

Der blev købt nogle gode brugte maskiner i Danmark, som blev sendt til Rumænien.

- Det vil jeg ikke anbefale andre at gøre, understreger Preben Langhoff.

- På så stor en gård som denne kører maskinerne mange timer hvert år, så de bliver slidt op - ikke forældede. Og servicen er meget dårligere, end vi kender den i Danmark.

Når maskinerne går i stykker, tager det ofte for lang tid at få dem repareret, hvis der bruges rumænske mekanikere.

- Så vi er nødt til at flyve mekanikere ind fra Danmark til at gå alle maskinerne igennem om foråret. De rumænske servicefolk tager det ikke alvorligt, og i høsten har vi ikke tid til at holde stille for mange dage ad gangen.

- Folkene hernede siger, at de kan det hele, men det skal tages med forbehold. Når vi ansætter nye medarbejdere, tester vi dem. Når vi har fundet én, som kan passe ind, beder vi ham om at svejse to stykker jern sammen, køre lidt med en læssemaskine, eller hvad der nu er relevant.

Vand er den begrænsende faktor

- Vi får 420-440 mm nedbør i gennemsnit over årene. En tredjedel af årene ligger vi under 400 mm, så vi skal passe på det vand, som kommer. For at undgå spild af vand, skal vi holde marker rene for ukrudt ikke kun i vækstsæsonen, men også mellem afgrøderne. Vi bruger ofte Roundup før høst samt mellem høst og etablering af de nye afgrøder. For at undgå tab af vand og udtørring af jorden begrænser vi jordbehandlingen mest muligt.

Det er vanskeligt i det rumænske klima at etablere raps, som jo er en sart afgrøde i starten af væksten. Men det er dog lykkedes for Preben Langhoff i de sidste par år, selvom det har været meget tørt.

- Man skal ikke være for fedtet med udsædsmængder i hveden, specielt ikke i tørre efterår. Der kan sagtens gå tre uger fra såning, til hveden kommer op. Foråret er kort, bare en uge, hvilket betyder, at hveden ikke kan nå at buske sig i foråret.

- I de rumænske hvedesorter sår vi omkring 260-280 kg pr. ha, mindre i østrigske og franske sorter, da de busker sig mere om efteråret.

Sparsomt med nedbør og meget varme somre er begrænsende for udbyttet. I hvede ligger høstudbytterne på Agrodanias jorde derfor nede på 3,5-6,5 tons pr. hektar.

- På baggrund af mine egne erfaringer vil jeg således understrege, at drift af landbrug i udlandet kræver meget mere planlægning og tid end i Danmark, slutter Preben Langhoff.