Langt de fleste landmænd nåede at søge om støtte
42.500 ansøgninger om arealstøtte nåede frem til NaturErhvervstyrelsen inden deadline
Styrelsen har modtaget flere end 42.500 ansøgninger, og der er søgt om i alt cirka 6,6 milliarder kroner.
- Jeg er meget glad for den store indsats, som vores kunder har gjort. Landbrugskonsulenterne har været gode til at sende ansøgningerne løbende, og undervejs har vores Tast selv-service kørt stabilt, siger EU-direktør i NaturErhvervstyrelsen Sarah Børner på styrelsens hjemmeside.
Ifølge NaturErhvervstyrelsen kommer de sidste ansøgninger i øjeblikket ind.
- Landmænd, som sender deres ansøgning for sent, bliver dog trukket én procent i støtten for hver arbejdsdag, de søger for sent, lyder det fra styrelsen.
I NaturErhvervstyrelsen forventer man, at mere end 95 procent af ansøgningerne er færdigbehandlet inden 1. december i år.