Mandag ruller tre medlemmer af LandboUngdom – deriblandt den netop
afgåede formand, Johanne Laursen – mod Marokko. I en minibus.
- Vi regner med at kunne køre derned på i alt 36 timer.
Bussen har vi købt her i Danmark, og den er en gave til den marokkanske
landbrugsskole, som vi har et udvekslingsprojekt kørende med. Minibussen er
finansieret af DUF, forklarer Johanne Laursen inden afrejsen.
Bussen skal ifølge LandboUngdom opfylde flere formål:
- Et stort problem for det kvindelige elever på skolen er,
at de ikke tør tage i praktik, da sikkerheden for dem ikke er i orden. Med
bussen kan de blive kørt til praktikgården om morgenen, og blive hentet igen om
eftermiddagen. Desuden skal bussen bruges til at køre på ture som bedriftsbesøg
og lignende, lyder det fra Johanne Laursen.
To af de ansatte på skolen har fået kørekort, og kan
dermed fungere som chauffører på minibussen.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
17. september 2026
9 min · I går
Jernbanetræer, nye ejendomsvurderinger, gødskningslov, Bovaer og fængselsdomme efter ulovlig ulvejagt er blandt dagens historier.