Enorme tigerspring på 85 procent i januar og 65 procent i
februar i forhold til samme perioder sidste år.
Det er, hvad Arla har oplevet i Rusland, hvor salget bare
vokser og vokser – og hvor omsætningen nu har rundet en milliard kroner. Det
skriver Børsen.
- Salget eksploderer nærmest mellem hænderne på os ude i
regionerne lige nu. Første kvartal bliver vores bedste nogensinde i Rusland.
Sanktioner kan vi ikke kommentere, før vi eventuelt ser dem, siger senior vice
president Hans Christensen, som er ansvarlig for Arlas russiske forretning, til
Børsen.
Dermed henviser han til forholdet mellem Rusland og
Ukraine – og deraf mulige restriktioner på eksport fra EU og ind i Rusland.
Ifølge Børsen kan Arlas udmeldte vækstforventninger om en
tredobling i 2017 langt blive overgået – hvis altså ikke, der indføres
restriktioner på eksport.