Direktør i Bæredygtigt Landbrug Vagn Lundsteen er bekymret for, hvad en eventuel kommende aftale indebærer
Regeringen og de borgerlige partier er ifølge Tv2.dk
onsdag tæt på at nå til enighed om en aftale, der blandt andet halverer
randzonearealet.
Men selv om udspillet altså lægger op til en lempelse af
randzoneloven, er direktør i Bæredygtigt Landbrug Vagn Lundsteen langt fra
tilfreds.
- Alle er enige om, at randzonerne er forkerte og uden
funktion. Derfor er det uforståeligt, at man vælger en halv løsning og opretholde
kravet om randzoner, hvor der i forvejen er to meter bræmmer. Hvis alle er
enige om, at de ikke har nogen effekt, så giver det ingen mening at fortætte
med randzoneloven, siger Vagn Lundsteen i en pressemeddelelse.
Han er også bekymret for, hvad en eventuel aftale ellers
vil indebære – eksempelvis i relation til efterafgrøder og lettere adgang til
finansiering.
- Jeg synes, det er bekymrende, at man går ind og laver
sådan et forlig her på en ikke-faglig baggrund for at få en minimal fordel. Og
så kan man så diskutere, hvorvidt en mikroskopisk forbedring er godt nok. Men
det er uforståeligt, hvorfor man ikke tager det store skridt én gang for alle
og forhandler noget, der virkelig gør en forskel, mener Vagn Lundsteen.