De borgerlige partier fremsætter ifølge Altinget.dk et beslutningsforslag i Folketinget. Partierne vil have de første vandplaner skrinlagt
De første vandplaner er så forsinkede, at de helt skal
skrottes.
Det mener den borgerlige blok i hvert fald, og partierne
har derfor fredag planer om at fremsætte et beslutningsforslag. Det skriver
Altiget.dk.
- Der er brug for en frisk begyndelse med vandplanerne, siger
Konservatives miljøordfører, Charlotte Dyremose, til Altinget.dk.
Charlotte Dyremose er ordfører på forslaget, der
fremsættes af Konservative, Venstre og Liberal Alliance.
- Det vil være bedre for miljøet, hvis vi inkorporerer de
første vandplaner i anden generation af planerne, så vi får en ordentlig og
gennemarbejdet plan, hvor tidsplanen er realistisk, tilføjer hun.
I stedet bør forarbejdet indgå i de næste planer, der skal
gælde fra 2015-2021, mener de tre partier.