- Det bør være sådan, at et EU-land bør tage en dialog med
de berørte, når man gennemfører beslutninger, der berører andre EU-lande.
Det var konklusionen fra det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet
Christel Schaldemose, der torsdag sammen sin partifælle og medlem af Folketinget
– og sit partis erhvervs- og vækstordfører – Benny Engelbrecht lagde vejen
forbi det økologiske mejeri Naturmælk i Broderup nær Tinglev.
Baggrunden er, at man i Syd- og Sønderjylland har store
udfordringer med blandt andre tyske landmænd og energifirmaer, der forpagter
dansk landbrugsjord til at dyrke energimajs på for at dække den store tyske
efterspørgsel efter netop den afgrøde. Og som tilbyder forpagtningspriser, hvor
danske landmænd slet ikke kan være med.
Samtidig kæmper man hos Naturmælk for at fastholde
landmænd med økologiske arealer, for også på længere sigt at bevare og
fastholde grundlaget for mejeriet.
Christel Schaldemose lovede at tage problemstillingen med
til Europa-Kommissionen i et forsøg på at få udfordringen med konsekvenser for
nabolande ved specifikke beslutninger og politikker i enkelte EU-lande taget
op.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
29. september 2026
9 min · I dag
Bankernes ESG-spørgsmål, strid om byggestop for grise, tilskud til miljøteknologi og ny viden om udsætning af Holstein-køer.