Et kig på fremtiden for slagtesvineproduktion
Gråkjær A/S holder temadag om slagtesvin – og fremtidsperspektivet for slagtesvineproduktion i Danmark
Torsdag den 20. marts arrangerer Gråkjær A/S temadag om
fremtidsperspektivet for slagtesvineproduktionen her i landet.
Programmet byder blandt andet på indlæg om, hvilke finansielle muligheder der findes – og om, hvordan der kan produceres flere slagtesvin i Danmark.
Ifølge Gråkjær kan deltagerne se frem til en dag med relevant information, debat, input til udviklingsplaner og sparring med rådgivere fra de deltagende virksomheder.
Det er gratis at deltage i arrangementet, der finder sted hos Gråkjær A/S i Holstebro, men tilmelding er nødvendig.