Mens antallet af svin i Vestdanmark er steget siden 1990,
er bestanden i Østdanmark i dag på samme niveau som for 24 år siden.
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Fra 1990 til
2012 er antallet af svin således vokset med 35 procent i Vestdanmark, og fire
ud af fem svin befinder sig nu i Jylland eller på Fyn.
Ifølge Danmarks Statistik var der i 1990 24.600 bedrifter
med svin i Vestdanmark og 5.300 i Østdanmark. I 2012 var disse tal faldet til
3.600 bedrifter vest for Storebælt og kun 600 bedrifter i resten af landet.
- Antallet af svin er samtidig øget fra 9,5 millioner i
1990 til 12,3 millioner i 2012. For hver bedrift var der i 1990 i gennemsnit 318
svin mod cirka 3.000 i dag, lyder det fra Danmarks Statistik.
Oplysningerne fremgår af ”Jordbruget i Danmark”, der er
udkommet onsdag.