Foderpriser var med til at få resultatet af primær drift i svineproduktionen til at falde med 800.000 kroner i forhold til 2012, viser tal
De høje foderpriser i 2012 fik negativ betydning for
resultatet for svineproducenterne i 2013, fortalte virksomhedsrådgiver i
Sønderjysk Landboforening, Carsten L. Jakobsen, da han mandag aften på Agerskov
Kro viste landsdækkende tal for svineproducenternes økonomiske resultater i
2013.
Tallene skal tages med forbehold, fordi der kun indgår få
regnskaber.
Carsten L. Jakobsen kunne konstatere, at dyrene i starten
af året åd dyrt foder, indtil det dyre 2012-foder slap op, og svineproducenterne
kunne skifte over til et billigere foder. Dette fik negativ betydning for
resultatet, som endte på 1,3 millioner kroner (primær drift) og 403.000 kroner
efter finansiering.
Smågriseproducenterne er ifølge virksomhedsrådgiveren
bedre til at holde indtjeningen end slagtesvineproducenterne, som må
konstatere, at prisen for et slagtesvin er faldet en smule, fra 945 til 936
kroner pr. stk. Smågriseprisen steg fra 429 til 437 kroner.
Sidst på aftenen rådede en virksomhedsejer, der selv er
landmand, folk til at tænke sig rigtig godt om, hvis de vil låne penge til et
projekt til 7-8 procent i reel rente.
Læs mere i Effektivt Landbrug torsdag.
Her kan du se, hvordan du tegner abonnement.