Venstres fødevareordfører Erling Bonnesen har kaldt Dan Jørgensen i samråd, hvor ministeren skal svare på, hvordan han vil sikre vækst
Han har været fødevareminister i mindre end et døgn, men
nu er Dan Jørgensen allerede kaldt i sit første samråd.
Det er fødevareordfører Erling Bonnesen (V), der har
indkaldt ministeren til et ”Velkomstsamråd”.
Her ønsker ordføreren blandt andet svar på, hvad Dan Jørgensen
konkret vil gøre for at øge eksporten fra sektoren med 50 milliarder kroner i
2020.
Her er Erling Bonnesens spørgsmål:
Er fødevareministeren enig med statsministeren, der i
spørgetimen med statsministeren d. 3. december 2013 slog fast, at Danmark har
"et landbrug, der er presset”?
Hvordan vil fødevareministeren arbejde for og sikre,
at det i finansloven for 2014 knæsatte princip om, at reguleringen af
landbruget samlet skal give erhvervsøkonomiske gevinster, bliver ført ud i
livet?
Hvad vil ministeren konkret gøre for at realisere
målsætningen fra regeringens Vækstteam for Fødevarer om at skabe 25.000 nye
arbejdspladser i fødevare- og landbrugsklyngen samt øge eksporten fra sektoren
med 50 mia. kr. i 2020?