Jørgensen: Jeg kommer godt ud af det med landbruget

Dan Jørgensen kalder fødevareministerposten for et drømmejob

Danmarks kommende fødevareminister, Dan Jørgensen (S), var klokken 11.30 på vej ind til Amalienborg for at blive præsenteret for HM Dronningen.

Under køreturen til Amalienborg blev Dan Jørgensen spurgt om sine planer for arbejdet i Fødevareministeriet.

- Det er et drømmejob for mig. Og jeg synes faktisk, at det at skabe gode rammevilkår i landbruget ikke er en modsætning til dyrevelfærd. Tværtimod, sagde Dan Jørgensen til DR Nyheder.

Her konstaterede han også, at han har gode relationer til danske landbrugsorganisationer:

- Dansk landbrug skælder mig ind imellem ud, men når mikrofonen er slukket, kommer vi godt ud af det med hinanden.

Læs også