Ni landmænd med borgmesterkæder

De foreløbig kendte konstitueringer har givet borgmesterposter til ni landmænd

De foreløbige resultater viser dagen efter kommunalvalget, at en række landmænd rykker ind i borgmesterkontorer rundt omkring i landet.

Foreløbigt kan ni landmænd nemlig glæde sig til at få en borgmesterkæde om halsen i følgende kommuner: Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Stevns, Kerteminde, Nordfyn, Morsø, Struer og Silkeborg. Det har Landbrug & Fødevarer (L&F) talt sig frem til.

Desuden er tidligere landbrugsrådgiver Egon Fræhr blevet genvalgt i Vejen Kommune.

Resultatet glæder formand for L&F Martin Merrild.

- Fra min egen tid som borgmester ved jeg, at man ikke kan rykke ind i borgmesterkontoret og tjene sine egne som ”landbrugsminister”. Til gengæld ved vi, at der i ti kommuner sidder borgmestre, som kender til potentialerne og udfordringerne i landbruget og de følgeerhverv, hvor landbruget skaber arbejdspladser. Den indsigt er vigtig for et moderne og videnstungt erhverv som vores, siger Martin Merrild i en pressemeddelelse.

Læs også