Ministre skal redegøre for gartneriers overlevelsesmuligheder
Klimaminister Marting Lidegaard og fødevareminister Karen Hækkerup er kaldt i åbent samråd
Hos gartnerierne har man i gennem længere tid presset på for at få fjernet de planlagte energiafgifter, de såkaldte PSO-afgifter, som er en del af regeringens vækstudspil fra foråret – og som gartnerierne mener, vil gøre det meget svært at drive en rentabel forretning herhjemme, når de træder i kraft til næste år. Endnu uden held.
Nu skal klimaminister Martin Lidegaard (R) og fødevareminister Karen Hækkerup (S) dog forklare sig i Folketinget, hvordan de mener, at gartnerierne skal overleve og skabe vækst i fremtiden, når de nye afgifter træder i kraft.
Venstrefolkene Hans Chr. Schmidt og Erling Bonnesen har således kaldt de to ministre i åbent samråd.
De to mener, at der er sket konkurrencemæssige forringelser for gartnerierne i de seneste et-to år. Blandt andet på grund af PSO-afgifterne, samt ændringer på forskningsområdet.
For nylig kom det frem, at gartnerierne tilsyneladende glip af et lovet tilskud, som skulle afbøde de høje afgifter.
EU-Kommissionen har ikke ville acceptere, at regeringen i sin vækstplan tilbød gartnerierne en pose penge på 75 millioner kroner i tilskud til energiinvesteringer.