Hybridlæsser debuterer på Agritechnica

En ny Merlo teleskoplæsser med hybridmotor er belønnet med guldmedalje ved Agritechnica

Agritechnicas bedømmelseskomite har givet en guldmedalje til italienske Merlo, der på messen lancerer en hybrid teleskoplæsser. Teleskoplæsseren er både udstyret med en diesel- og elmotor. Maskinen kan benytte begge motorer særskilt eller i kombination.

Hvis læsseren bruges rent elektrisk, får den sine kræfter fra et 30 kWh lithium batteri. Eldrift er en fordel når der arbejdes i lukkede bygninger.    

El og diesel

Vælges »hybrid-mode«, så leverer dieselmotoren også kræfter til maskinen, og samtidig oplades batteriet. Denne kombination har gjort det muligt at halvere effekten af dieselmotoren uden at gå på kompromis med læsserens ydeevne, oplyser Merlo.

Teknologien har gjort det muligt at reducere brændstofomkostninger og CO2-emission med op til 30 procent.

Hal 6, stand C15

Læs også