Alle sejl er sat når Østdansk Landbrugsrådgivning og dermed også Sydøstsjællands Landboforening er vært ved næste års Store Frødag
Når danske frøavlere næste sommer sætter hinanden stævne
bliver det på Stevns
På skift arrangeres Store Frødag rundt i forskellige egne
af landet og i 2014 er turen kommet til
Sjælland.
- Og vi er meget glade for, at loddet er faldet i vores
skål, lyder det fra formanden for Sydøstsjællands Landboforening, Jørgen
Petersen.
- Er man frøavler eller overvejer at blive det, er Store Frødag
et must. På dagen kommer man til at oplev en masse om frødyrkning, men også om
IPM, supplerer chefkonsulent i Sydøstsjællands Landboforening Lars Olsen.
Og netop IPM, Integreret Plantebeskyttelse, er hvad næste
års vært Lars Korsholm Hansen, driver på ejendommen på Morreskovvej ved Store
Heddinge.
Lars Korsholm Hansens ejendom er en af syv danske demonstrationsejendomme,
der skal være med til at udbrede kendskabet til IPM.
IPM handler om at forebygge problemer med ukrudt, sygdomme
og skadedyr, kun at sprøjte efter behov og at få bedre økonomi, ikke mindst på
sigt.
- Vi lægger alle kræfter i at få en rigtig god frødag, og
ja, jeg ser da meget gerne at det bliver et arrangement, der ikke kun trækker
danske frøavlere til, men også gerne frøavlere fra vores nabolande, lyder det afsluttende
fra Jørgen Petersen.